Hvad er Fake News?
Hvordan ser Fake News egentlig ud?
Fake News optræder i mange former: fra den udskyldige aprilsnar til den helt bevidste manipulation. Imellem disse yderpoler findes en masse halve sandheder eller direkte misinformation, som alle kan betegnes som Fake News. Der er satire som for eksempel Rokokoposten, en løgn der deles for at give økonomisk vinding og ‘trolls’, der spreder rygter og usandheder.
Du kan se eksempler for forskellige former for Fake News her:
- Løgn: Johanne Schmidt-Nielsen blev løjet død – en artikel, hvor politikeren Johanne Schmidt-Nielsen blev løjet død
- Skjult reklame: Sundt i en travl hverdag – det er ikke tilladt at lave sponsorerede indlæg eller have reklamer på en blog uden tydeligt at gøre opmærksom på dette, og hvilke “andre eftermiddagssnakcs” er egentlig mindre sunde end den omtalte energibar?
- Vandrehistorie: At vælte køer – vi kender alle sammen de sjove vandrehistorier, men er det sandt, at man kan vælte køer?
- Pseudovidenskab: Astrologi – Videnskab.dk forklarer her forskellen på reel videnskab og pseudovidenskaber som for eksempel astrologi
- Troll: A Former Russian Troll Explains How to Spread Fake News – den spændende historie om, hvordan russiske ‘trolls’ spredte falske nyheder i den amerikanske valgkamp
- Forældet viden: 16 retro and ridiculous cigarette ads – heldigvis bliver vi hele tiden klogere 🙂
- Konspirationsteori: 9/11 – der florerer mange konspirationsteorier om terrorangrebet den 11. september 2001
- Fejl: Brugernes redaktør – nogle gange begår medierne fejl. Her et eksempel på, hvordan Brugernes Redaktør på DR fungerer
- Misinformation: Plasticposer vs. bomuldsnet – du så måske nyheden på Facebook? Problemet med Fake News er, at vi ikke altid for opfølgningen med. Den kan du læse her
- Postulat: 20 Gode Fødevarer, der er godt for din hud – er der videnskabeligt belæg for at sige, at “Cantalupo” er godt for din hud, eller er det bare et postulat?
- Click-bait: Ung mor bestikker sin datter – en artikel der såmænd bare handler om, at den unge mor var til fotografen med sin datter
- Satire: Børn er dumme og grimme – hvis du ikke kender Rokokoposten, så læs lige hvad der står øverst i højre side
- Partsindlæg: Et partsindlæg – et eksempel på det, forfatteren til artiklen mener er en ikke-objektiv analyse
- Propaganda: 1938 – en plakat fra Hitler-tidens Tyskland. Nogle gange siger billeder mere end ord…
- Hoax: Museum of Hoaxes – en hoax er et fupnummer, og dem findes der mange af på nettet. Se dem her
- Subjektiv påstand: gå ind i kommentarsporet på en hvilken som helst internetavis og se kommentarerne. Er de videnskabeligt funderet? Og bliver der argumenteret med valide argumenter?
Forslag til undervisning: Fake News-BINGO
Klik på billedet og print BINGO-plader ud til hele klassen
Vil du lære eleverne at skelne mellem de forskellige typer af Fake News, så kan du gennemgå listen ovenfor i klassen. Før du afslører hvilken type Fake News, der er tale om, skal eleverne (med kuglepen!) angive på BINGO-kortet, hvilken type Fake News, der er tale om: Er det løgn, misinformation eller bare en fejl? Eleverne retter derpå hinandens BINGO-kort. Den, der har flest rigtige, har vundet – især når der skal læses nyheder!
Som en opfølgende øvelse kan du også printe en BINGO-plade ud til alle elever og bede dem om at finde eksempler på alle typer af Fake News.
Vil du vide mere?
Infographic: Beyond Fake News – 10 Types of Misleading News – nine Languages
Lisbeth Knudsen: Hjælp vi drukner – i debatter om ”fake news”
NB! Bemærk, at undervisningsmaterialet er copyrightet, og du må derfor gerne gemme en privat kopi på din computer – men du må ikke sende det eller eftergøre det uden tilladelse. Til gengæld må du meget gerne dele linket her, hvor materialet ligger til fri og gratis afbenyttelse.
Lær eleverne at søge efter viden, de kan stole på!
Når eleverne har lært, hvordan de kritisk tager stilling til de informationer, de får – så skal de selvfølgelig også vide, hvor de egentlig kan gå hen og finde viden, de kan stole på! Undervisningen i informationssøgning kan tage udgangspunkt i bibliotekernes kvalitetsvurderede samlinger, men udover det så findes der mange andre gode hjemmesider og databaser, som eleverne skal lære at kende. Du finder nogle gode forslag her: www.hvadvilduvide.dk/soeg_viden/her-skal-du-soege
Læs mere om at undervise i informationssøgning og kildekritik
Vil du gerne i gang med undervisningen i informationssøgning og kildekritik, og har du brug for inspiration til at komme i gang?
I bogen Undervisning i informationssøgning og kildekritik kan du læse mere om, hvordan du underviser i informationssøgning og kildekritik. I bogen får du både forslag til, hvad du skal undervise i, og alle emner indeholder læreroplag med talepapir, så du får alle forklaringer med.
Bogen henvender sig til elever på de gymnasiale uddannelser, men kan også benyttes i undervisningen i informationssøgning og kildekritik både i folkeskolen og på de videregående uddannelser.
