Kildekritik på internettet
Internettet er en meget demokratisk størrelse; alle har lige adgang til at publicere, præcis hvad de vil. Hvis du f.eks. keder dig rigtig meget en dag, så kan du bruge tiden på at lave en hjemmeside om finsk uldproduktion, uden at vide det mindste om emnet – og så kan du krydre den med et par billeder og publicere den på internettet. Dagen efter er der så en anden, der kan finde din side og bruge de forkerte oplysninger i sit projekt.
Bøger og artikler skal oftest ind omkring et forlag, som godkender indholdet, og bliver de indkøbt af et bibliotek, har der siddet endnu et menneske og taget stilling til, om det var noget, der var værd at købe, og om man kunne stole på de oplysninger, der er indeholdt i materialet. Sådan er det ikke på internettet, hvor alle kan lægge oplysninger ud. Tænk på det, når du søger din viden der.
Sorter skidt og kanel
På internettet er det derfor meget vigtigt at kunne skelne skidt fra kanel og vide præcis, hvad man søger efter. En hjemmeside, der fortæller, at Holocaust aldrig har fundet sted, kan være meget relevant at henvise til, hvis du skriver om Holocaust-benægtelse, men fuldstændig tåbelig at bruge, hvis du gerne vil benytte den som kilde til at skrive et seriøst projekt om udryddelse af jøder under 2. verdenskrig.
Der er også stor forskel på, hvad du finder om syreskader på tænder på hhv. sodavandsproducenternes hjemmesider og så i forskningsrapporter. I alle tilfælde bør du krydstjekke dine oplysninger med forfattere og andre kilder, du har tillid til.
Når du skal afgøre, om en kilde er troværdig, er der forskellige ting, du kan kigge efter.
Tommelfingerregler for kildekritik på internettet
- Hvem har lavet siden?
- Hvad er formålet: vil de gerne have dig til at købe noget – eller mene noget bestemt?
- Hvem har forfattet siden? Tjek hvem du kan kontakte
- Virker siden professionel? Er der logoer, referencer til andre kilder osv.
- Hvornår er siden opdateret? Er indholdet stadig aktuelt?
En tommelfingerregel til kildekritik på internettet er, at når det drejer sig om hjemmesider fra offentlige institutioner, som f.eks. Naturstyrelsen, så er den god nok. Ved private hjemmesider og ved kommercielle og politiske sider skal du ALTID tjekke oplysningernes rigtighed hos en anden kilde, som du stoler på.
Tjek selv
Hvad er f.eks. forskellen på disse to kilder? The Holocaust Hoax Exposed At Last!! og Holocaust – officiel undervisningsside
Og hvad er forskellen her? Bonsai Kitten og Katten – Den Store Danske
Se flere her: Hoax Slayer.
