Hvordan laver man en litteraturliste?
Her kan du læse om de overordnede regler for en litteraturliste. Du får gode råd til at stille litteraturlisten op, og du kan også læse om, hvilke oplysninger, du skal huske at have med. Leder du efter eksempler på, hvordan man f.eks. sætter bøger og hjemmesider på en litteraturliste, så finder du dem her: Lav en litteraturliste – med eksempler. Men inden du går i gang, så læs også lige denne artikel – her lærer du, hvordan du sætter de enkelte elementer i litteraturlisten i den rigtige rækkefølge.
Hvorfor skal du lave en litteraturliste?
Formålet med din litteraturliste er at vise, hvad du har brugt som grundlag for at skrive projektet. Den skal indeholde henvisninger til alle de informationer, som du ikke selv har testet dig frem til gennem undersøgelser. Med andre ord skal det være muligt at skelne mellem viden, hvor du selv har opfundet den dybe tallerken og de tekstafsnit, hvor du har din viden fra andres arbejde.
I litteraturlisten skal du give din vejleder og censor et overblik over den litteratur, du har brugt. Det er ikke tilstrækkeligt at lave en litteraturliste med fire links fra Wikipedia og en halv titel på en lærebog, for din lærer og censor skal have alle de oplysninger, de skal bruge for at kunne tjekke, at du har fået oplysningerne fra de kilder, hvor du siger, du har fået dem fra. Forestil dig, at de, der skal bedømme dit projekt, ikke kan finde den bog, som du henviser til i litteraturlisten: Er det så bare noget, du har fundet på?
Sådan laver du IKKE en litteraturliste
Hvorfor er denne litteraturliste ikke god?
Problemet med litteraturlisten ovenfor er for det første, at der mangler en del oplysninger. På hvilken dato er hjemmesiderne besøgt – og hvor meget af teksten på siderne er benyttet? Kan hjemmesiderne genfindes igen, eller er teksten lagt ved som bilag?
Og er “Lineær algebra via eksempler” egentlig en bog – og hvor meget af den er i så fald benyttet? Det er alle de oplysninger, du skal give i din litteraturliste.
Hvad skal litteraturlisten indeholde?
Din læser skal have mulighed for at læse præcis det samme som dig, dvs. samme udgave af bogen eller præcis samme tekst som på hjemmesiden. På hjemmesider kan teksten dog hurtigt ændre sig, og hvis du vil være helt sikker på, at din vejleder ser det samme som dig selv, kan du lægge en udskrift af artiklen i bilag. I litteraturlisten er det udover linket til siden også en god ide også at skrive, hvornår du besøgte den.
Hvilken standard skal du bruge?
Der findes mange måder at opbygge en litteraturliste på. Det vigtigste her er dog, at du gør det på samme måde hele vejen igennem og så korrekt, at din vejleder og censor – og alle andre læsere – har mulighed for at finde litteraturen igen.
Har uddannelsen bestemte retningslinjer for litteraturlisten, er det dem, du skal følge. Ellers kan du bruge Annette Skovs Referér korrekt. Gymnasielever kan også benytte Litteraturlisteautomaten fra SkrivOpgave, der laver din litteraturliste for dig. Er du studerende på en videregående uddannelse, kan du også benytte APA’s (American Psychological Association) retningslinjer for udarbejdelse af referencer.
Hvilke oplysninger skal litteraturlisten indeholde?
For at kunne genfinde de kilder, som du henviser til i litteraturlisten, skal man som minimum kende forfatter, titel, udgave, forlag og udgivelsesår. Bøger kan være i en bestemt udgave, og dén oplysning er også vigtigt at få med, da indholdet i bogens forskellige udgaver kan have ændret sig. Oplysningen om oplag er mindre vigtig, da denne kun fortæller, at bogen er blevet genoptrykt – men her er indholdet det samme.
Ved tidsskriftsartikler skal man også have navnet på det tidsskrift, artiklen er publiceret i, samt nummer og sidetal. For avisartikler gælder det avisens navn, dato og ligeledes sidetal. Du kan oftest finde disse oplysninger på forsiden af materialet eller i kolofonen, som er den lille mængde tekst, der findes på anden, venstre side i de fleste bøger, tidsskrifter og aviser.
Her ser du f.eks. kolofonen til Sådan skriver du projekt – for stx, hf, hhx og htx:
Kolofonen giver dig alle de oplysninger, du skal bruge til litteraturlisten: Forfatter, titel, udgivelsesår etc.
Hvilken rækkefølge skal du skrive litteraturlisten i?
Som du kan læse mere om i Referér korrekt, er der forskellige måder at ordne litteraturlisten på. Oftest er den dog sat i system efter Navne-år metoden. Her skriver du alt det materiale, du har benyttet i dit projekt, ind i alfabetisk rækkefølge.
Sådan gør du:
- Litteraturlisten opstilles alfabetisk, normalt efter forfatterens efternavn, eller efter organisationens eller efter virksomhedens navn
- Ved flere materialer af samme forfatter stilles disse først op efter årstal med det ældste først. Herefter kan du stille op efter titel
- Ved flere end tre forfattere skriver man normalt de første tre efterfulgt af: et al. Der er dog frit valg, og du må gerne skrive alle forfattere
- Ved flere end to forfattere kan navnene skilles ad med semikolon i stedet for komma, som bruges imellem efter- og fornavne
- Ved materialer med mere end én forfatter, men med samme førsteforfatter, kan du stille materialerne op under denne
- Materialer uden forfatter stilles op efter titlen
- Titlen på bogen, titlen på tidsskriftet og titlen på hjemmesiden skal altid i kursiv
Hver kilde skal kun optræde én gang i litteraturlisten, men du må selvfølgelig gerne referere til den flere steder i projektet.
Det var det overordnede om litteraturlisten. Læs videre i: Lav en litteraturliste – med eksempler
Læs mere om at skrive et projekt!
I bogen Bachelorprojektet – sådan gør du! kan du læse mere om, hvordan du skriver et godt projekt. I bogen får du også tjeklister til de enkelte afsnit, så du kan se, om du har husket at få det hele med.
