Søg legater til din videreuddannelse
Har du brug for økonomisk hjælp til din efter- eller videreuddannelse, f.eks. et diplom- eller mastermodul? Eller måske støtte til kurser, en ny computer, studierejser i udlandet eller et projekt? Hvis det er din drøm, skal du vide, at det er muligt at søge legater, der kan hjælpe dig på vej mod dit mål.
Søg legater til efteruddannelse
I Danmark findes der over 20.000 legater, hvoraf mange er øremærket til uddannelse. Imellem alle disse legater finder du også fonde, der specifikt støtter videre- og efteruddannelse. Det kan være støtte fra helt små beløb på et par tusinde kroner og op til legater, der kan betale et helt modul på f.eks. en master.
Når du søger efter legater, skal du være opmærksom på, hvem og hvad fondene støtter. Ved nogle legater skal du have en tilknytning til slægten eller virksomheden, f.eks. som her ved Lauritzen Fonden. Andre støtter bestemte professioner, med f.eks. legater til sygeplejersker eller ernærings- og husholdningsøkonomer.
Find frem til legaterne
Søg f.eks. på Google på [legat videreuddannelse], [studielegater] eller din egen nuværende profession [folkeskolelærer legater]. Er du heldig, er der allerede nogen, der har lavet en liste over legater, der er relevante at søge indenfor dit område. Her er det f.eks. Københavns Haandværkerforening, der har sammensat en liste over legater til håndværkere, primært i Københavns Kommune.
Du kan også søge efter legater på Studerende Online. Endelig kan du finde masser af legater i Vejviser til legater og fonde samt Legathåndbogen.
Send en god legatansøgning
Når du har fundet frem til de legater, du gerne vil søge, gælder det om at skrive en god ansøgning. Hest en, der er så gennemarbejdet, at den kommer til at ligge øverst i bunken med alle de andre ansøgninger.
Held og lykke med din legatsøgning!
Læs bogen om at skrive bachelorprojekt!
I bogen Bachelorprojektet – sådan gør du! kan du læse mere om, hvordan du skriver et godt projekt. I bogen får du også tjeklister til de enkelte afsnit, så du kan se, om du har husket at få det hele med.