Metode

Metode handler om, hvordan du kommer fra problemformulering til resultater, med andre ord: hvordan du vil løse problemet. Forskningsmetode er de rammer, vi er blevet enige om at man skal arbejde indenfor, når man skriver videnskabeligt.

Mere generelt er metode læren om de fremgangsmåder, vi kan benytte, når vi skal indsamle, bearbejde, og sammenfatte oplysninger, så resultatet bliver viden. Når du skal producere viden, benytter du en videnskabelig metode til at skabe data, f.eks. statistiske værktøjer, kemisk analyse, interview, systematisk observation, psykologisk tolkning og kildekritik.

Akademisk projektskrivning

Men hvorfor er det, at du ikke bare kan skrive, hvad du tænker, tror og mener om et emne – eller referere hvad andre har skrevet om det? Forskningsmetodens opgave er at kunne producere viden af høj kvalitet. Metoden skal altså maksimere forskningens gyldighed og pålidelighed. Samtidig skal forskningen også give mulighed for at kontrollere dine resultater. Det er derfor, vi alle sammen undersøger tingene på samme måde.

I den akademiske tradition er der en helt bestemt måde at bedrive forskning på, og det er den tradition, du skriver dig ind i, når du arbejder med dit projekt.

Akademisk projektskrivning handler om at:

skabe overblik over et emne og afgrænse
indsnævre problemet og finde kerneproblemet
lokalisere de redskaber, der skal til for at løse eller analysere problemet
vurdere problemet og evt. komme med løsningsforslag
konkludere

Metode undersøger problemet

Forskning forudsætter systematiske studier af et problem, og grundlaget for dette er teori og metode. Metode kan forklares som redskaber, der gør os i stand til at fremstille data og bearbejde disse med. Metode bruges når du selv indsamler data med henblik på at undersøge en problemstilling eller bruger andres arbejde til at undersøge en problemstilling. At lære en metode til at udarbejde et akademisk projekt er med andre ord at lære at løse problemer.

Læs også: Videnskabsteori

Hvilken metode, man gør brug af, afhænger af det problem, der skal undersøges. Det er kun et udsnit af virkeligheden, du kan nå at beskrive, og den viden, du opnår i din undersøgelse, afhænger af perspektivet. Derfor skal man altid i de indledende afsnit definere: forhåndsviden, målet med undersøgelsen og undersøgelsens begrænsninger.

Du skal ikke tro – du skal vide!

Kort sagt skal du ikke tro, du skal vide – og bevise. I et godt projekt søger du efter viden for at finde materiale, der kan give dig belæg for dine påstande. Materialet vurderes i forhold til det akademiske autoritetshierarki, hvor noget viden er mere pålideligt end andet, og med dine referencer henviser du til eksisterende viden.