Legatsøgning – sådan holder du styr på det hele!

Oversigt over legater - sådan holder du styr på det

Sådan holder du styr på legaterne

Der er meget at holde styr på, når du går i gang med at søge legater. Ansøgningsfrister, fonde du skal søge og legater, hvor du ikke kom i betragtning – og så er der alt det økonomiske i forhold til skat og evt. SU. Her får du tips til at holde styr på din legatansøgning!

Lav en oversigt over de legater, du skal søge

En god og simpel måde til at holde styr på de legater, du skal søge, er at gøre følgende:

  • Find alle de legater, du vil søge igennem et helt år og print dem ud
  • Anskaf dig et ringbind med 12 faneblade
  • Giv fanebladene navn efter årets 12 måneder
  • Kig på ansøgningsfristen på legaterne og sæt dem ind måneden før ansøgningsfristen
  • Den 1. i hver måned, tager du ringbindet frem og søger legater

Forrest i ringbindet har du et ganske almindeligt stykke kvadreret papir, hvor du f.eks. kan skrive:

Navn på legat/fond Ansøgt, dato Ansøgt om Modtaget kr./afslag Søg igen næste år
Anders Petersens Mindelegat 1/5-15 4.000 til computer 2.000 x
Familien Zuelenmanns fond for ugifte, ærbare fruentimmere 1/5-15 4.000 til computer 0 – (fond er nedlagt)
Karen Evers Jubilæumslegat 15/6-15 20.000 til tur 20.000 x

Læg legatsøgningen ind i et Excel-ark

En anden god idé til at få styr på ansøgningsfrister og ansøgte legater er ved at have en velorganiseret mappestruktur på computeren og så et Excel-ark. Du kan enten have et simpelt system som ved papirudgaven: 12 mapper med navnene på alle månederne, hvor du hver den 1. søger legater for den pågældende måned.

Du kan også lave et mere struktureret system som dette, hvor hvert legat har sin egen mappe, navngivet med fondens navn og ansøgningsfristen. Mapperne kan så flyttes rundt, alt efter hvor langt i processen, ansøgningen er:

Mappestruktur til legater

Lav en legatoversigt

Skal du søge mange legater, er det også en god idé at holde styr på fondens adresse og ansøgningsfrist og på de legater, du har søgt og fået i et Excel-ark. Du kan evt. bruge farvekoder ved de enkelte legater: gul for ansøgte, rød for afslåede og grøn for dem, du har modtaget:

Oversigt over legater

Hvis du søger på Google efter [skabelon legater budget], så kan du finde flere færdige skabeloner, som du kan gå i gang med at bruge med det samme.

Læs bogen om at skrive bachelorprojekt!

I bogen Bachelorprojektet – sådan gør du! kan du læse mere om, hvordan du skriver et godt projekt. I bogen får du også tjeklister til de enkelte afsnit, så du kan se, om du har husket at få det hele med.

Bachelorprojektet - sådan gør du