Informationssøgning

informationssøgning

Hvad er information?

Informationssøgningen en vigtig del af alle projektets faser. I et godt projekt bygger du din egen viden ovenpå eksisterende forskning og benytter teori og data, der allerede eksisterer. Informationer behøver ikke at stå i en bog, men kan være mange ting: en hjemmeside, interviews, avisartikler, statistik, et landkort, tv-udsendelser, målinger osv.

Det, du skal vide, er, hvordan du finder de informationer, du skal bruge. Det hele er desværre ikke samlet i et kompendium – du skal søge mange steder.

Hvis du slet ikke ved noget om emnet, kan du altid starte med at danne dig et overblik, f.eks. på www.videnskab.dk, www.wikipedia.dk eller bare ved en ”quick&dirty”-søgning på www.google.com, hvor du skriver et ord eller to og så ser, hvad der kommer.

Søg information mange steder

Når du har fundet nogle ord, som du gerne vil bruge til din søgning, kan du gå på www.bibliotek.dk eller besøge dit lokale bibliotek, efterfulgt af en mere specifik søgning på Google. Skal du bruge nogle tal til at understøtte dine pointer, kan de findes på Danmarks Statistik, aktuelle love på Folketingets hjemmeside og praksis på Dansk Standard.

I bøgerne Informationssøgning til bachelorprojektet og Find Viden kan du læse om, hvordan du finder den viden, du skal bruge til dit projekt. Bøgerne fungerer som en informationssøgningsmaskine: du sætter dit emne ind i den ene ende, og ud af den anden kommer de informationer, du skal bruge til at skrive dit projekt.

Brug biblioteket i din informationssøgning

Hvis du får brug for hjælp, så husk, at bibliotekarer er ansat til at hjælpe dig. Hvis du ikke kan finde det, du leder efter, så prøv at spørge på dit studiebibliotek eller, hvis der ikke findes sådan et, dit lokale folkebibliotek. De er vant til at hjælpe studerende med deres projekter. Har de ikke har et svar til dig, så vil de gerne hjælpe dig med din informationssøgning til projektet.

Du kan også altid ringe til Biblioteksvagten på 70 27 07 17 eller skrive på biblioteksvagten@biblioteksvagten.dk. Her sidder der bibliotekarer i den anden ende, parate til at svare på dit spørgsmål.

Læs også: Emnesøgning