Hvordan får du svar på problemformuleringens spørgsmål?

En del af projektet er også dataindsamling. Når du har din problemformulering på plads, skal du nemlig i gang med at finde ud af, hvordan du kan svare på det eller de spørgsmål, som problemformuleringen indeholder. En del af argumentation i besvarelsen kan bestå af data, som er fremkommet ved, at du har undersøgt dele af dit emne og og har fået f.eks. tal eller udsagn, som du kan analysere på. [caption id="attachment_5216" align="aligncenter" width="323"] Annonce: Spørgeskemaer i virkeligheden - klik og køb den her![/caption]

Hvad er data i et projekt?

Data kan være mange ting:

• Interviews: Du spørger folk om ting af relevans for dit projekt, og deres svar bruger du til at besvare spørgsmålene i dit projekt
• Spørgeskemaundersøgelser: Du laver et spørgeskema, som du beder folk om at svare på, f.eks. med det gratis værktøj til spørgeskemaer her: www.da.surveymonkey.com
• Forsøgsresultater: Du opstiller et forsøg og bruger data herfra
• Statistik: Du kan f.eks. bruge data fra Statistikbanken hos Danmarks Statistik
• Skriftlige kilder: Du kan ved studier af f.eks. artikler eller bøger finde forskellige opfattelser af teorier og begreber

Har du brug for at læse mere om de enkelte metoder til dataindsamling, kan du få hjælp i bøgerne, der er nævnt her på siden eller kigge i litteraturlisten her og finde flere bøger om at indsamle data. Her kan du bl.a. få hjælp til at udarbejde interviewguides eller finde analysemetoder, der kan bearbejde de svar, der er kommet ind via en spørgeskemaundersøgelse. [caption id="attachment_5214" align="aligncenter" width="344"] Annonce: Interview - klik og køb den her![/caption]

Vælg en metode, der kan give dig de rigtige data

Metode er de redskaber, som anvendes til at indsamle, bearbejde og analysere forskellige former for data. Hvis nogen vil gentage projektet for at validere det og se, om du er nået frem til de rigtige resultater, hvad er det så, de skal gøre? Hvem skal de interviewe, hvad skal de måle på, hvilke teorier skal de benytte? Den metode, du vælger, f.eks. det mundtlige interview, nye laboratorie- og observationsteknikker, test af en ny prototype, matematiske beviser eller litteraturstudier skal kunne give dig data, som du kan bruge til at besvare din problemformulering med. Det er dig og din vejleder, der sammen skal komme frem til, hvilken metode der giver dig de mest relevante data. Det er gennem metoden, du kan finde et svar på det problem, som problemformuleringen indeholder. Allerede i arbejdet med problemformuleringen har du sikkert overvejet, hvordan du vil undersøge problemstillingen. Afhængigt af dit studie vil der allerede være metoder til dataindsamling, som du kender, og som det er oplagt at benytte. [caption id="attachment_5218" align="aligncenter" width="338"] Annonce: Naturvidenskabelige metoder - klik og køb den her![/caption]

Hvad skal du overveje, inden du går i gang med at samle data?

Inden du går i gang med dataindsamlingen, skal du overveje hvordan vil du samle dine data, og hvad du skal bruge dem til. Der er flere ting, du skal tænke over:

• Hvilke data kan hjælpe dig med at besvare spørgsmålet i din problemformulering?
• Hvordan vil du skaffe de data, du skal bruge: Vil du foretage eksperimenter, designe en prototype, lave matematiske beviser eller foretage litteraturstudier?
• Hvorfor er det netop disse data, der kan give svar - og vil de give dig svar, du kan bruge?

Du skal også overveje, om du allerede nu kan forudse nogle problemer ved at indsamle data på denne måde - og findes der en bedre metode til at finde svar?