Argumentation
Argumentation er en stor del af din tekst i et projekt. Det redskab, du har til at formidle dit projekt, er nemlig sproget. Derfor er det relevant at se nærmere på, hvordan du kan anvende dit sprogredskab mest hensigtsmæssigt. Der findes argumenter på to niveauer i dit projekt:
- De enkelte sætninger du sætter sammen, hvor du argumenterer for de mange forskellige elementer, som dit projekt består af; f.eks. hvorfor du har valgt at undersøge præcis dit specifikke projektfelt, hvorfor du har valgt denne teori til at analysere med osv.
- Derudover kan du betragte hele dit projekt som ét argument for det spørgsmål du stiller eller den hypotese, du fremsætter i problemformuleringen.
Hvad består et argument af?
Et argument består af tre dele: påstand, belæg og hjemmel. Den britiske filosof Stephen Toulmin har opstillet en model, der viser de tre elementer, et argument består af:
- Påstand: Det standpunkt, afsenderen ønsker modtagerens tilslutning til.
- Belæg: Den specifikke grund, afsenderen giver for at modtageren bør tilslutte sig påstanden.
- Hjemmel: Den generelle regel, der gør, at modtageren bør acceptere påstanden på baggrund af belægget.
Eksempel
”Peter dumper til eksamen, fordi han ikke har læst”. Påstanden er, at Peter dumper sin eksamen. Belægget er, at han ikke har læst op til eksamen. Den implicitte hjemmel er, at når man ikke har læst til eksamen, så dumper man.
Hvordan analyserer jeg et argument?
Omvendt kan du se, om et argument holder, ved at analysere det ud fra påstand, belæg og hjemmel:
Eksempel
“Der er mange, der læser Politikens netavis, og hjemmesiden www.politiken.dk har over 65.000 besøgende om dagen.”
Påstanden er, at mange læser Politikens netavis. Belægget er, at siden har over 65.000 besøgende om dagen. Hjemlen (som er implicit) er, at når en netavis har 65.000 unikke besøgende om dagen, så er det mange læsere.
Du kan altså bruge din viden om argumenters opbygning til selv at konstruere og analysere saglige argumenter. Du vil også opdage, at du får redskaber til at forholde dig mere kritisk til andres argumenter.
Hvad skal der argumenteres for?
Det kan være en udfordring at vurdere, hvilken argumentation i projektet, man skal gå i dybden med, og hvad man godt kan lade stå i teksten som almen viden.
I et samfundsvidenskabelig projekt nævnes det f.eks., at læsere af dagbladet Politiken politisk overvejende befinder sig i den røde blok. Er det en udokumenteret påstand? Eller er det selvfølgelig viden, som man ikke behøver at dokumentere?
Det kommer an på konteksten. Hvis argumentet er af større betydning for hele projektet, dvs. selve besvarelsen af problemformuleringen, må du finde en kilde, der kan dokumentere påstanden om, at Politiken-læserne er af en bestemt politisk overbevisning.
Hvis påstanden til gengæld ikke er vigtig for projektet, men f.eks. blot er medtaget for at illustrere en pointe eller lignende, så kan den godt stå alene. Men det er dig, der skal vurdere det.
