Fake News: Til underviseren eller bibliotekaren
En undersøgelse af 14-årige elevers digitale kompetencer viser, at det blot er to procent af danske elever, der formår at afkode kommercielle budskaber på nettet og evaluere kilder. Samtidig viser en anden undersøgelse fra DR, at 48 procent af danskere på op til 35 år fortrækker at få nyheder via Facebook.
Holder vi de to undersøgelser sammen, så har vi at gøre med en gruppe unge mennesker, som får deres nyheder fra de sociale medier, hvor man ikke altid kan være sikker på, at oplysningerne er underlagt de samme krav til god journalistik som på de traditionelle medier – og hvor de unge har svært ved at gennemskue, hvad de egentlig læser.
I sådan en situation er det nemt at sprede misinformation, og hvis vi vil forme de unge til at være oplyste borgere i et demokratisk samfund, er det vigtigt, at vi får lært dem at tage stilling til, hvad de læser og spørge sig selv: Kan jeg nu også tro på det?
Vi kalder dem “De digitalt indfødte”, generationen der er vokset op med internettet. I forhold til ICILS-undersøgelsen om de 14-årige elevers digitale kompetencer, der blev nævnt i indledningen, er det dog mere retvisende at kalde dem ‘Google-generationen’, da det giver et bedre billede af deres kompetencer. De unge kan nemlig rigtig mange ting på internettet, men i den projektorienterede undervisningsform, som har vundet indpas i folkeskole og gymnasium, skal eleverne selv kunne søge efter og finde kvalitetsvurderet viden.
Desværre bliver det alt for ofte ikke til andet end de svar, der lige kom frem ved en hurtig Google-søgning, men eleverne skal også lære, at der ikke er nogen voksne, der sidder og ‘retter’ internettet med den store, røde kuglepen. Når jeg er ude og undervise elever i informationssøgning og kildekritik, så plejer jeg at beskrive forskellen på internettet og biblioteket på denne her måde:
Hvis jeg keder mig i aften, så kan jeg lave en hjemmeside om et af de emner, I skal skrive projekt om. Jeg ved sandsynligvis ikke så meget om det, men jeg kan sagtens lave en hjemmeside, der ligner noget, I kan stole på. Når I så skal søge information til jeres projekt, så kan I finde min side og bruge de forkerte oplysninger som kilde – og så dumper I. På internettet er der ikke nogen, der sorterer alt det forkerte fra for jer.
På biblioteket derimod arbejder bibliotekarerne professionelt med at sortere al den viden fra, som ikke er troværdig og pålidelig. Selvfølgelig står der stadig bøger på hylderne, som ikke er ‘sande’, men som har historisk interesse, for eksempel Hitlers “Mein Kampf”. Det er heller ikke alle bøger, der passer til det niveau, du skal skrive på, eller vinklen på emnet kan være meget subjektiv. Derfor skal du, også på biblioteket, tænke på kildekritik og på, hvor du kan finde den information, som du kan bruge til at svare på spørgsmålene i din problemformulering.
Digital dannelse
Samtidig er det langt fra al information, der ligger digitaliseret og frit tilgængeligt på internettet. Avis- og tidsskriftsartikler kan findes i betalingsdatabaser, og mange bøger er slet ikke udgivet som e-bøger, og hvis de er, ligger de måske på eReolen eller i Ebook Central. Ligesom artikeldatabaserne kræver det, at du har et lånerkort til det lokale folkebibliotek, inden du kan læse bøgerne.
Digital dannelse er allerede på skoleskemaet, men eleverne har ikke bare brug for undervisning i, hvordan man opfører sig på de sociale medier eller at kunne lave en film på en Ipad. Digital dannelse handler i lige så høj grad om at kunne forholde sig kritisk til de oplysninger, man finder på nettet OG at vide, hvor de finder information, der er til at stole på.
Med andre ord skal eleverne være informationskompetente:
To be information literate, a person must be able to recognize when information is needed and have the ability to locate, evaluate, and use effectively the needed information.
Læresætningen fra American Library Association blev formuleret i 1989, lang tid før der var noget, der hed Google. Den holder dog stadigvæk, for eleverne har i den voksende informationsmængde i endnu højere grad brug for at kunne imødekomme deres informationsbehov, og finde, vurdere og benytte information og – med en opdatering til de unges virkelighed – have solide værktøjer til at kunne gennemskue Fake News!
Hvad skal eleverne lære?
Vil du gerne i gang med, eller underviser du allerede i Fake News, informationssøgning og kildekritik, så kommer der her en inspirationsliste til fokuspunkter, du kan tage med videre ud i undervisningen. Der er mange måder at undervise i emnerne på, og vi har alle forskellige udgangspunkter, men det er vigtigt, at eleverne som minimum ved:
- Du har selv et ansvar for ikke at blive narret. Brug din kildekritiske sans, når du læser nyheder, især på de sociale medier. Brug gerne tjeklisten til kildekritik her: Kildekritik og Fake News.
- Noget viden er bedre end andet. Der er forskel på en tilfældig artikel delt via Facebook og så en videnskabelig undersøgelse. Vurdér informationerne ud fra Videnshierakiet – en tommelfingerregel er, at jo kortere tid, det har taget at frembringe informationen, jo mindre troværdig er den.
- Alle kan skrive alt på internettet – og det gør de! Bibliotekarer er professionelle informationsspecialister, der arbejder med at skabe samlinger af viden, du kan stole på. På internettet er der ikke nogen, der sorterer skidt fra kanel.
- Det er godt at kunne google. Vi gør det allesammen (også bibliotekarerne), og igennem Google kan du finde rigtig meget brugbar information, som du kan stole på. Det er bare ikke nok kun at bruge Google!
- Den viden, du skal bruge, kan findes mange steder. På biblioteket og i artikel- og bog-databaser kan du nemt og hurtigt finde kvalitetsvurderet information til for eksempel dit projekt. Så vær tålmodig, når du søger efter viden.
- Du kan ofte hurtigt tjekke, om det er Fake News. Når du ser noget på Facebook, der får dig til at tænke “Kan jeg nu også tro på det?”, så brug lige to minutter på at taste overskriften eller et par ord fra post’en ind i en Google-søgning. Som regel vil der nu komme fakta-artikler fra for eksempel TjekDet, som er en hjemmeside, der tjekker oplysninger, især fra de sociale medier.
Lær eleverne at søge efter viden, de kan stole på!
Når eleverne har lært, hvordan de kritisk tager stilling til de informationer, de får – så skal de selvfølgelig også vide, hvor de egentlig kan gå hen og finde viden, de kan stole på! Undervisningen i informationssøgning kan tage udgangspunkt i bibliotekernes kvalitetsvurderede samlinger, men udover det så findes der mange andre gode hjemmesider og databaser, som eleverne skal lære at kende. Du finder nogle gode forslag her: www.hvadvilduvide.dk/soeg_viden/her-skal-du-soege
Læs mere om at undervise i informationssøgning og kildekritik
Vil du gerne i gang med undervisningen i informationssøgning og kildekritik, og har du brug for inspiration til at komme i gang?
I bogen Undervisning i informationssøgning og kildekritik kan du læse mere om, hvordan du underviser i informationssøgning og kildekritik. I bogen får du både forslag til, hvad du skal undervise i, og alle emner indeholder læreroplag med talepapir, så du får alle forklaringer med.
Bogen henvender sig til elever på de gymnasiale uddannelser, men kan også benyttes i undervisningen i informationssøgning og kildekritik både i folkeskolen og på de videregående uddannelser.
