Viden og nyheder: Hvad kan du tro på?
Viden kommer i mange former, hvor noget er mere pålideligt og troværdigt end andet. En af de vigtigste ting, eleverne skal lære om informationssøgning og kildekritik, er at kunne skelne imellem påstande og fakta. Er det et rygte eller en holdning, eller er der rent faktisk nogen, der har lavet en videnskabelig undersøgelse: talt og vejet, spurgt og målt? Og hvad er god viden? Hvad er dårlig viden? Hvad er sande og falske informationer? Hvad er objektive iagttagelser, og hvad er subjektive påstande?
Er bøger bedre end nettet?
Som bibliotekar er det ofte de samme spørgsmål, der går igen, når eleverne skal skrive de store projekter. Bibliotekerne gør meget ud af at henvise eleverne til de store artikeldatabaser med kvalitetsvurderet viden, men her stopper eleverne ofte op – de er blevet sendt på biblioteket for at finde en fysisk bog: “Min lærer siger, at bøger er bedre end noget fra internettet.”
Og det kan sagtens være rigtigt, men det kan også være helt forkert. Tager man en tilfældig holdning fra et debatforum og bruger den i sit projekt som kilde, så har læreren helt sikkert ret. Men meget af den nyeste viden ligger i artikelform, både i de store databaser og også frit tilgængeligt på internettet, og her kan bøgerne, der ofte har en produktionstid på 1-2 år, ikke konkurrere på at være opdateret.
Hvad er god viden?
Udover nyhedskriteriet er der dog andre parametre, der afgør om noget viden er bedre end andet, samlet herunder i en meget grov skitse. Der er nemlig er mange flere nuancer i videnshierarkiet, end der blev plads til her.
Viden har sit eget hierarki, hvor nogle informationer er mere gyldige og troværdige end andre. Øverst i hierarkiet findes videnskabelige artikler, som er den bedste kilde til information. Her er der en forsker, som har undersøgt et emne til bunds ud fra fagets videnskabelige metoder og har skrevet resultaterne ned.
Under de videnskabelige artikler ligger faglitteraturen, for eksempel som lærebøger til undervisningen. Fagbøgerne giver en grundlæggende viden om et emne, og indholdet her er tilpasset målgruppen, hvor de tunge faglige udtryk er oversat til et sprog, som f.eks. gymnasieelever kan forstå. I samme lag ligger også formidlingen af nyheder og resultater, hvor journalisterne ligesom forskerne bruger bestemte metoder til at indsamle og bearbejde information.
Jo længere ned i hierarkiet vi bevæger os, jo kortere tid tager det at producere informationen, som går fra at være sand, objektiv viden til at være subjektive holdninger, for eksempel som indlæg i debatfora.
Går vi tilbage til eleven igen, der har lært, at bøger er bedre end nettet, så kommer det lange svar her: Uanset hvilken type kilde, du vælger at bruge, så skal du altså overveje kvaliteten af den – MEN om du kan bruge kilden eller til et til projekt, handler om hvad du egentlig skal skrive om. Skal du sammenligne artikler fra et ugeblad, så må du selvfølgelig gerne bruge dem, selv om der sikkert også findes seriøs forskning om det samme emne. God viden kan derfor både være ‘god’ i forhold til videnshierarkiet og i forhold til, hvad du egentlig skal bruge det til.
Vil du vide mere?
De store databaser med alle emner
Lær eleverne at søge efter viden, de kan stole på!
Når eleverne har lært, hvordan de kritisk tager stilling til de informationer, de får – så skal de selvfølgelig også vide, hvor de egentlig kan gå hen og finde viden, de kan stole på! Undervisningen i informationssøgning kan tage udgangspunkt i bibliotekernes kvalitetsvurderede samlinger, men udover det så findes der mange andre gode hjemmesider og databaser, som eleverne skal lære at kende. Du finder nogle gode forslag her: www.hvadvilduvide.dk/soeg_viden/her-skal-du-soege
Læs mere om at undervise i informationssøgning og kildekritik
Vil du gerne i gang med undervisningen i informationssøgning og kildekritik, og har du brug for inspiration til at komme i gang?
I bogen Undervisning i informationssøgning og kildekritik kan du læse mere om, hvordan du underviser i informationssøgning og kildekritik. I bogen får du både forslag til, hvad du skal undervise i, og alle emner indeholder læreroplag med talepapir, så du får alle forklaringer med.
Bogen henvender sig til elever på de gymnasiale uddannelser, men kan også benyttes i undervisningen i informationssøgning og kildekritik både i folkeskolen og på de videregående uddannelser.
