Hvordan får du orden i kaos?
At skrive et projekt er som at få en plasticpose foræret, der indeholder 2000 brikker til et stort puslespil – og et tåget billede af, hvad det vil forestille, når det er færdigt.
Sådan er det også med dit projekt: når du starter, vil alt være et ufærdigt kaos, og det eneste, du har, er en deadline og nogle rammer for, hvordan projektet skal se ud, når det er færdigt. Her er det en god ide at læse andres projekter, så du ved, hvordan et færdigt projekt ser ud.
Læs også: Hvor meget må du copy-paste fra andres projekter?
Problemformuleringen viser vej
Det er her din problemformulering, et eller flere spørgsmål som du skal finde svar på, viser vejen gennem projektet, og derfor er det her, du starter. Dit projekt kan antage mange former og bevæge sig i mange retninger, og indtil du har fået mere viden, må du skabe hypoteser og antagelser om, hvad du tror og regner med at kunne udlede, når du er færdig. Hvad vil det færdige resultat vise?
For at kunne samle puslespillet, må du acceptere, at i starten ved du ingenting. Du vil komme til at prøve dig frem brik for brik, indtil der tegner sig et større billede. På samme måde vil også dit projekt også starte med kaos. Det er en del af processen.
Men når først du ved, hvad du skal skrive om og har din problemformulering, så vil det ret hurtigt blive klart, hvad du skal undersøge og hvordan. Så problemformuleringen er det vigtigste i hele projektet, det er den, der skal guide dig igennem din undersøgelse: hvordan er sammenhængen, og er der et svar? Der kan være flere forskellige metoder, der kan bære dig frem mod den endelige konklusion.
Læs også: Sådan laver du en god problemformulering
Metoden bringer dig videre
Du kan interviewe nogen, der ved noget om dit emne, du kan måle, veje og tælle eller du kan benytte allerede eksisterende viden og sammenligne teorier. Da du kun har et begrænset tidsrum til at skrive dit projekt i, skal du vælge den metode, der bedst og hurtigst bringer dig frem til resultatet – eller skifte mellem flere forskellige.
Undervejs begynder du at analysere og lave delkonklusioner. I kaos kommer der små øer af bevidsthed. Svarene begynder at pege i samme retning, og du begynder at kunne underbygge dine antagelser med argumenter: Jamen, nu har jeg bevist, at tingene forholder sig i forhold til min hypotese.
Bagefter kan du begynde at teste dem: Nu har jeg påvist at forsøgsperson A og B forholder sig på samme måde – kan man formode, at det også vil være tilfældet med forsøgsperson C?
Læs også: De 3 vigtige ting, du skal vide om metode!
Det slutter med nyt kaos
Til sidst har du fået be- eller afkræftet alle dine hypoteser og antagelser, og nu kan du se hele billedet og lave en samlet konklusion. Men selv om du nu har svaret på dit spørgsmål, så gør det dig kun mere nysgerrig. Ville D have opført sig på samme måde? Og kan eller burde der der ændres på det? Det kaldes en perspektivering: Hvilke nye spørgsmål har din undersøgelse rejst – hvilke nye puslespil skal samles?
Læs mere om at skrive projekt!
I bogen Bachelorprojektet – sådan gør du! kan du læse mere om, hvordan du får styr på kaos og skriver dig igennem projektet. I bogen får du også tjeklister til de enkelte afsnit, så du kan se, om du har husket at få det hele med.
