Undervisning i Fake News for gymnasieelever og studerende
Skal du undervise i Fake News i faget biologi for gymnasieelever eller køre et forløb om videnskabsteori og forskningsformidling på en videregående uddannelse, for eksempel de sundhedsvidenskabelige uddannelser, så finder du her undervisningsmateriale, der kan give inspiration til at sætte Fake News på skemaet.
Med eksemplet “Er mælk farligt?” er der taget udgangspunkt i de mange kostråd, som nyhederne er fulde af, og forhåbentlig kan undervisningen skabe en debat om sundhedsmyter: Hvad er sundt, og hvad er usundt? Og hvem kan vi egentlig tro på?
NB! Bemærk, at undervisningsmaterialet er copyrightet, og du må derfor gerne gemme en privat kopi på din computer – men du må ikke sende det eller eftergøre det uden tilladelse. Til gengæld må du meget gerne dele linket her, hvor materialet ligger til fri og gratis afbenyttelse.
Sandhed og sundhed – hvad kan du tro på?
Formidlingen af forskningsresultater om, hvad der er sundt og usundt skifter hele tiden. Den ene uge må du ikke spise kartofler, den næste er det riskiks, der er dømt ude som usunde. Mælk har længe været den store syndebuk, og hvis man skal tro på det, man læser, er der mange sundhedsfordele ved at ikke at drikke mælk. Udelades mælk helt fra kosten, kan det helbrede autisme, og kan du ikke holde dig fra de hvide dråber, får du kræft. Men i debatten om mælk, hvad er så egentlig fakta, og hvad er følelser?
Forslag til undervisning: Er mælk usundt?
Bloggeren Ninka-Bernadette Mauritson, blandt andet kendt fra bogen Kernesund familie, er en af dem, der taler varmt for at undgå mælk i kosten. Det kan du læse om her: www.ninkasdetox.dk/bloggen/article/professor-advarer-mod-maelk-og-gluten. Samme holdning finder du på siden Komaelk.dk, hvor du allerede på forsiden kan læse, at mælk er skyld i mange sygdomme.
Debatten har fået mælkeproducenten Arla på banen, der for nylig lancerede kampagnen Slap af – brug din sunde fornuft. Arla har startet kampagnen for at bringe fakta ind i debatten: “Vi får at vide fra forbrugerne, at de har svært ved at finde ud af de myter, der florerer om, hvad der er rigtigt og forkert. Den debat vil vi gerne puste til.” (Kilde: Arla i modvind efter lancering af ny kampagne)
Du skal nu finde ud af, hvem der egentlig har ret: Er mælk sundt eller usundt? Læs først Ninkas artikel og klik dig derefter rundt på både Komælk.dk og Arlas hjemmeside.
Kildekritik
Svar nu på spørgsmålene, alene eller i grupper – og brug din kildekritiske sans!
- Hvem er Ninka, og hvem står bag de to hjemmesider?
- Er der nogle af forfatterne, der har en uddannelse, der gør dem i stand til at vurdere, om mælk er sundt eller usundt?
- Hvilke kilder henviser de til? Er det nogen, du kan stole på?
- Henviser de kun til kilder, der giver dem ret i deres synspunkt?
- Vil de gerne have dig til at mene noget bestemt?
- Kan du stole på de oplysninger, du finder i artiklen og på de to hjemmesider? Hvorfor/hvorfor ikke?
Find andre kilder
Når du skal finde ud af, hvad der er sandt og falsk i videnskabelig forskning, er det altid en god ide at tjekke flere kilder. Nu skal du finde andre kilder, der giver et svar på, om mælk er sundt eller usundt. Som du kan læse om i Videnshierarkiet, så finder du de mest pålidelige og troværdige informationer i videnskabelige artikler, der er peer-reviewed, det vil sige hvor andre anerkendte forskere har sagt god for forskningsresultaterne.
Der er dog mange andre, der blander sig i debatten, og det vil du se, når du går i gang med at søge. Find for eksempel information om mælk her:
- Find en videnskabelig artikel på Google Scholar: søg på www.scholar.google.dk på f.eks. [milk adults cancer]
- Find information hos Sundhedsstyrelsen: søg på www.google.dk på [site:www.sst.dk mælk]
- Find en bog på biblioteket: søg i biblioteksbasen på dit lokale bibliotek på ordene [mælk sundhed] og vælg ”bog”
- Find en formidlingsartikel: søg på www.videnskab.dk på [mælk sundt]
- Find en avisartikel: søg på Infomedia på [mælk farligt voksne]
- Find blogindlæg på internettet: søg på www.google.dk på [“mælk er farligt” blog]
- Find debatter på internettet: søg på www.google.dk på [“mælk er farligt” debat]
Vurdér de nye kilder
- Hvem skriver om mælk?
- Er forfatteren objektiv og undlader at forsøge at fremme en bestemt holdning?
- Er der mange værdiladede ord eller videnskabelige termer?
- Hvad kommer der frem, når du googler forfatteren?
- Ligger der test og forsøg bag påstandene, eller er det bare holdninger?
- Er der en kildehenvisning til det originale forsøg, hvor du kan tjekke oplysningerne? Og er forsøget lavet, så du kan tro på resultaterne?
- Er der argumenteret for påstandene i din kilde med pålidelige informationer? Hvilke argumenter bruges der?
- Er der referencer og en litteraturliste, hvor du kan læse mere?
- Er der nogen, der har taget stilling til indholdet og vurderet kvaliteten? Forlag, redaktør, bibliotek, database – eller er det en privat hjemmeside, et blogindlæg eller en diskussion på en debatside?
Konklusion
- Er mælk usundt – eller er det Fake News?
- Kan du stole på de informationer, du har fundet?
- Sorter evt. kilderne efter videnshierarkiet og pålideligheden af oplysningerne i dem: Hvad er videnskabelig litteratur, forskningsformidling, underholdning og subjektive påstande?
Vil du vide mere?
Er sund mad i virkeligheden usund?
Guide: Bliv en kritisk læser af nyheder om forskning
Lær eleverne at søge efter viden, de kan stole på!
Når eleverne har lært, hvordan de kritisk tager stilling til de informationer, de får – så skal de selvfølgelig også vide, hvor de egentlig kan gå hen og finde viden, de kan stole på! Undervisningen i informationssøgning kan tage udgangspunkt i bibliotekernes kvalitetsvurderede samlinger, men udover det så findes der mange andre gode hjemmesider og databaser, som eleverne skal lære at kende. Du finder nogle gode forslag her: www.hvadvilduvide.dk/soeg_viden/her-skal-du-soege
Læs mere om at undervise i informationssøgning og kildekritik
Vil du gerne i gang med undervisningen i informationssøgning og kildekritik, og har du brug for inspiration til at komme i gang?
I bogen Undervisning i informationssøgning og kildekritik kan du læse mere om, hvordan du underviser i informationssøgning og kildekritik. I bogen får du både forslag til, hvad du skal undervise i, og alle emner indeholder læreroplag med talepapir, så du får alle forklaringer med.
Bogen henvender sig til elever på de gymnasiale uddannelser, men kan også benyttes i undervisningen i informationssøgning og kildekritik både i folkeskolen og på de videregående uddannelser.
