Praktiske studieværktøjer – få et nemmere studieliv! marts 13, 2018 – Slået op i: Studieliv – Tags: , , , ,

Gør studielivet lettere!

Gode studieværktøjer gør studielivet lidt nemmere. Som studerende kan der være rigtig mange ting, du skal holde styr på. Dokumenter, gruppearbejde og datoer roder og tager den plads i hjernen, som kunne bruges på at koncentrere sig om de virkelig vigtige ting i livet. Her kommer  en række praktiske studieværktøjer, der kan gøre studiet lettere:

Doodle

I er fire personer i studiegruppen, og midt imellem eksamen, jobs og andre projekter skal I finde tid til at mødes. Doodle hjælper jer med at planlægge! Alle inviterede deltagere får en mail, hvor de kan krydse af på de datoforslag, som mødeindkalderen har givet. Værktøjet kan også bruges til at stemme om, hvilken kage I skal spise!

Dropbox

Dropbox er et lille program, du henter ned på din computer, og herefter kan du synkronisere dine filer på computeren, samtidig med, at du gemmer dem i skyen på Dropbox. Alt hvad du herefter lægger i din Dropbox, f.eks. dokumenter og billeder, kan du hente ned på andre computere, når du logger ind. På den måde har du altid alle filer med dig rundt, også når din computer crasher!

I Dropbox kan du også dele mapper med de andre medlemmer af din studiegruppe, når i skal arbejde sammen – så kan I arbejde på samme projekt i hver sin ende af byen.

Læs også: Vil du skrive dit projekt alene – eller er du mere til gruppearbejde?

Evernote

Evernote er en smart app, der gør det muligt for dig at holde styr på dine noter – og for rent faktisk at kunne læse, hvad du skrev dengang, når du skal bruge dem igen. Evernote er et fantastisk værktøj til at gemme alle former for information, ikke bare tekst, men også dine billeder, f.eks. af lærerens noter på tavlen.

Google Drive

Google er meget mere end en søgemaskine. Har du en Gmail-konto har du også adgang til et eksternt drev, hvor du kan gemme alle dine dokumenter og arbejde på dem sammen med din gruppe.

Læs også: Hvor kan du købe billige studiebøger?

Små, men ikke mindre gode studieværktøjer

Når en af dine studiekammerater igen-igen hæver hånden og stiller et af sine banale og fuldstændig indlysende spørgsmål, så lærer du ham at google: Let me google that for you

Men hvad gør du til gengæld, når din underviser siger: Jeg vil gerne have opgaven senest fredag i uge 14. Tager dig til hovedet, begynder at rode rundt i din kalender for at finde ud af, hvilken dato det egentlig er – eller bruger du bare Ugenr.dk?


Nu hvor du i øvrigt har organiseret dig ud af travlheden i dit studieliv, så er der meget mere tid til alt det sjove – og virkelig vigtige. Lav din egen nedtælling til eksamensbeviset med Countdown Timer to Any Date.

bachelorprojekt

Læs alle de andre gode studietips

Køb bøger om studieteknik

« Vejledning til vejledning – sådan får du den bedste hjælp til dit projekt
Er du til gruppearbejde – eller vil du hellere skrive alene? »