Her finder du billige studiebøger
Leder du efter billige studiebøger? En af de virkelig store poster i et SU-budget er dit pensum. På nogle studier kan litteratur til et enkelt semester nemt løbe op i 4000-5000 kr. Selv med hjælp fra legater til et finansiere bogindkøbet kan det stadig virkelig trække tænder ud at skulle købe al litteraturen fra pensumlisterne. Der er dog både lettere måder at skaffe sig billige studiebøger på, og her kommer et par tips!
Den brugte løsning
Mange uddannelser har en opslagstavle, hvor studerende kan sælge og efterlyse studiebøger. Vær dog opmærksom på, om du køber den rigtige udgave – det er irriterende at mangle halvdelen af det vigtigste kapitel.
På Saxo.com kan du købe brugte bøger og selv sætte dine bøger til salg. Du kan læse mere om, hvordan du gør her: Køb og salg af brugte bøger på Saxo.com
På www.studiesalg.dk og www.pensum.dk kan du også finde brugte og billige studiebøger. Hvis du er heldig, kan du forhandle dig frem til et godt tilbud, der måske endda inkluderer portoen. På Facebook finder du også flere grupper med brugte studiebøger, og der er lavet undergrupper til de forskellige uddannelser. Søg på [studiebøger].
Den billige løsning
På www.bogpriser.dk kan du sammenligne priser på dine studiebøger. Du kan enten skrive titel, forfatter eller bogens ISBN-nummer, hvis du kender det. Det står oftest på en af de allerførste sider i bogen.
Den laveste pris står først – men husk at lægge mærke til, hvor meget portoen løber op i. Det kan godt betale sig at bestille flere bøger samme sted og evt. gå flere studerende sammen om en bestilling.
Den lånte løsning
På dit lokale folkebibliotek eller www.bibliotek.dk kan du for det meste finde det, du skal bruge. Du skal være oprettet på det bibliotek, hvor du ønsker at hente bogen. Du er nok desværre ikke den eneste, der har fået samme gode ide, og du skal virkelig være tidligt ude for at være en af de heldige, der kan få alt sit pensumlitteratur på lånebasis fra biblioteket.
Lånetiden er oftest også kun 1 måned, men hvis bogen ikke er reserveret, så kan du forny den op til 2 gange, altså 3 måneder i alt. Du skal aflevere, når lånet er udløbet, ellers får du en bøde, som i sidste ende ryger til inkasso. Her havde det nok været billigere at købe bogen fra start.
Har du et lånerkort til det lokale bibliotek, kan du med låne e-bøger her og nu på www.ereolen.dk. Det er helt gratis for dig at låne dem, og her får du ikke bøder for at aflevere for sent.
Den kopierede løsning
Andre studerende kopier alle de tekster, de skal bruge – men det er dyrt, og du risikerer at bryde loven om Ophavsret. Den korte version er, at det ikke tilladt at kopiere en hel lærebog. Du kan læse mere her, hvor du finder en guide til, hvad du gerne må: Ophavsret
Den taknemmelige løsning
Mange studerende har heldigvis også fundet ud af, at det kan betale sig at søge legater, der ofte kan give et tilskud til indkøb af studiebøger. Prøv selv at søge på Studerende Online, hvor du finder masser af legater til studerende.
Læs bogen om at skrive bachelorprojekt!
I bogen Bachelorprojektet – sådan gør du! kan du læse mere om, hvordan du skriver et godt projekt. I bogen får du også tjeklister til de enkelte afsnit, så du kan se, om du har husket at få det hele med.