Ebook Central: Sådan læser du ebøger
22/03/2020


Ebook Central: Sådan læser du ebøger
22/03/2020

Sådan læser du bøger på Ebook Central
Ebook Central indeholder ebøger, fortrinsvis på engelsk. Ebøgerne er udgivet af anerkendte forlag, og her er der meget brugbart materiale, især til de store projekter. Ebook Central indeholder over 130.000 fortrinsvis engelske fagbøger fra de store, anerkendte forlag. Du kan finde noget om næsten alle emner her: økonomi, humaniora, sprog, litteratur, musikteori, naturvidenskab, IT & teknik, historie og samfundsvidenskab. Databasen er et fantastisk værktøj til mange ting:- Du kan søge i fuldtekst i bøgerne, som på Google
- Ebook Central giver dig adgang til opdateret, relevant litteratur af meget høj kvalitet
- Her kan du altid finde noget om dit emne – også når bibliotekets hylder er tomme
- Søndag aften, hvor du ikke nåede på biblioteket, men skal bruge kilder til dit projekt – dér har Ebook Central også åbent!
NB! Det er ikke alle folkebiblioteker, der har købt adgang til Ebook Central. Du er dog altid velkommen til at besøge et folkebibliotek, der tilbyder adgang og benytte Ebook Central her.
Læs også: Sådan får du et biblioteksloginSådan søger du på Ebook Central
Skriv et emneord i søgefeltet, f.eks. [nelson mandela]:Sådan læser du ebogen
Når du har fundet en titel, du gerne vil læse, klikker du på den. På bogens informationsside kan du nu se bl.a. sidetal og indholdsfortegnelse. Klik på ”Read Online” for at læse bogen med det samme:Læs mere om at skrive et projekt!
I bogen Bachelorprojektet - sådan gør du! kan du læse mere om, hvordan du skriver et godt projekt. I bogen får du også tjeklister til de enkelte afsnit, så du kan se, om du har husket at få det hele med.


