Leder du efter en spændende destination, som forener kunst, kultur, historie, sport og meget mere? Så må Madrid bestemt være et oplagt valg. Så pak kufferten og udforsk Spaniens hovedstad. I denne korte oversigt kan du få forslag til aktiviteter i denne spændende storby, som du er nødt til at opleve.
Fodbold i topklasse
Hvis du er fodboldfan, må Madrid bestemt være højt på listen over fodbolddestinationer. Som hjemby for Real Madrid, har byen altid været centrum i verdensfodbolden. Derfor må du ikke gå glip af en Real Madrid fodboldtur. Træd ind på det store stadion, Santiago Bernabeu, og hør larmen fra 80.000 fodboldfans, som hepper Los Blancos frem til sejr. Læn dig tilbage og nyd fodbold i absolut verdensklasse fra nogle af sportens største kunstnere. Vildere oplevelse kan en ægte fodboldfan næsten ikke bede om.
Kunst og kultur
Som Spaniens hovedstad har Madrid igennem årene opbygget et ry som et centrum for kunst. Det kan især ses i eksempler som Pradomuseet, som huser mesterværkerne fra flere af Spaniens største malere som Goya og Velazquez, samt flere tusinder tegninger, tryk, mønter, medaljer og andre uvurderlige kunstgenstande Eller tag et smut forbi Teatro Real, byens store operahus. Her kan du få en musikalsk oplevelse udover det sædvanlige og høre opera og andet musik i absolut verdensklasse.
Parker og paladser
Som hjemby for Spaniens monarki igennem flere hundrede år, har Madrids arkitektur udviklet sig i en særlig kongelig og overdådig retning. Bare tag et enkelt blik på nogle af byens parker og pladser, som Buen Retiro-parken og Plaza de Cibeles, som begge er berømte symboler for Madrid. Hvis du gerne vil have den fulde kongelige oplevelse, så slå et smut forbi det royale palads, Palacio Real. Dets skønne arkitektur kan nydes tæt på eller fra én af de mange fortovscaféer på den nærliggende plads, Plaza de la Armería.