Sådan laver du kommentarer i andres projekter, når du læser korrektur

Få andre til at læse korrektur på dit projekt

Når du er ved at være færdig med dit projekt og læser korrektur, så virker det hele måske enten meget dårligt eller utrolig godt. Det er dog svært selv at bedømme noget, man har arbejdet intenst med i så lang tid. Derfor er det en rigtig god ide at få andre til at læse projektet igennem.

Få gerne en eller flere til at læse korrektur. Det må gerne være en ven, der intet kender til emnet, og som kan fange sproglige fejl. Du kan også få en fra dit studie til at læse igennem og tjekke for fejl i selve indholdet. Brug også dine korrekturlæsere til at tjekke tekstens læsevenlighed: Kan de forstå, hvad du skriver, med eller uden kendskab til emnet?

NB! Denne guide er lavet ud fra Microsoft Office 365. Benytter du en anden version, kan funktionerne hedde noget andet eller være udeladt.

Sådan læser du korrektur i et Word-dokument

Når du læser et dokument igennem i Word, kan du give forslag til rettelser direkte i teksten. Dine forslag og ændringer bliver markeret, og den, du læser igennem for, kan hurtigt gennemgå alle rettelserne og acceptere dem eller lade den oprindelige tekst stå.

Der er to metoder, du kan bruge til at lave kommentarer i teksten, og du finder dem begge i Word under “Gennemse”:

Sådan laver du forslag til ændringer i teksten

Først gemmer du dokumentet i den egen version. Kald den f.eks. “Bachelorprojekt – Korrekturlæst af Karen”. Klik derefter på “Registrer ændringer”. Sæt cursoren det sted i teksten, hvor du gerne vil forelå en ændring og skriv denne. Nu bliver teksten rød:

Sådan kan du fortsætte hele vejen igennem teksten; hver gang du kommer til en ny passage, hvor du har forslag, enten til teksten eller til placering af kommaer, så noterer du direkte i teksten.

Sådan laver du kommentarer til teksten

Har du behov for at skrive længere kommentarer, kan du benytte værktøjet “Ny kommentar”. Sæt cursoren det sted i teksten, du gerne vil kommentarer på og klik på “Ny kommentar”. Nu åbner der sig et vindue i højre side af teksten, hvor du kan skrive dine bemærkninger til teksten:

Sådan gennemser du kommentarer og ændringer

Har du selv har et projekt til gennemlæsning, kan du nu gennemse alle kommentarer og ændringer og beholde dem i teksten eller afvise dem. Sørg for, at “Registrer ændringer” nu er slået fra, ellers bliver dine egne ændringer i teksten også registreret.

Under “Ændringer” klikker du nu på “Næste ændring” (dokument med blå pil til højre). Herefter bliver du ført til første ændring eller kommentar i teksten. Vil du beholde ændringer, klikker på du “Accepter” (dokument med rettetegn) eller “Afvis, og gå til næste” (dokument med rødt kryds).

Aftal på forhånd, hvordan korrekturen skal læses

Det kan være meget tidskrævende at få en korrektur tilbage, hvor teksten er blevet rettet til ukendelighed. Sørg på forhånd for at aftale, hvordan du gerne vil have læst dit projekt igennem. Er det vigtig, om der står “der” eller “som”, eller har du alt det faglige på plads, men bare svært ved at sætte kommaer eller lave den rigtige r-endelse?

Du kan læse meget mere om god korrekturlæsning her: www.hvadvilduvide.dk/skriv-tekst/korrekturlaesning.

Bachelorprojektet - sådan gør du