Find det beste lån uden sikkerhed

Der kan være mange grunde til at man vælger at ansøge om et lån, men der kan også være mange ting der gør, at man ikke kan blive godkendt til et lån. En af de grunde vil vi fokusere på i denne artikel. Mange lånetyper kræver nemlig at der stilles en form for sikkerhed for lånet. Det kan være ved at banken eller lånevirksomheden tager pant i ens bolig eller bil, eller forlanger en stor udbetaling. Det er ikke alle der har mulighed for at kunne gøre dette og det kan derfor være en forhindring for dem, når det kommer til at blive godkendt til et lån. Men hvad gør man så? Svaret er et lån uden sikkerhed. Hvad det er og hvad det indebærer, kan du læse meget mere om i denne artikel.

Lån uden sikkerhed kort forklaret

Det er egentlig ikke særligt kompliceret, at forklare hvad et lån uden sikkerhed er, for navnet siger det tydeligt. Et lån uden sikkerhed, er blot et lån, der ikke kræver nogen form for sikkerhed, fra den der ønsker at optage lånet. Den eneste form for sikkerhed er at ansøgeren lever op til de almindelige lånekrav, som man vil møde, når man ansøger om alle de forskellige lånetyper. At der ikke behøves at stilles sikkerhed for lånet, gør netop denne lånetype til en attraktiv mulighed, for dem der ikke har noget, der kan stilles som sikkerhed.

Hvem kan optage lån uden sikkerhed?

De overordnede krav til låntagere er bestemt af Finanstilsynet og oven i dette har banker og lånevirksomhedere deres egne krav til ansøgere. Disse krav gør, at det ikke er alle der gerne vil have et lån, der rent faktisk kan få lov til at optage et lån. I Danmark kan man ikke låne penge hvis man er under 18 år og det er stort set lige så umuligt, at blive godkendt til et lån, hvis man er registreret i RKI. Dette er blot de første krav man skal opfylde. Udover disse, må man ikke have flere store gældsposter, som f.eks. lån eller anden gæld, og man skal have et vist beløb til rådighed hver måned, når alle de faste udgifter i husstanden er betalt.

Rådighedsbeløbet er en lidt flydende størrelse, der kan ændre sig alt efter hvor man vælger at ansøge om sit lån. Finanstilsynet har nogle vejledende satser for rådighedsbeløbet. For enlige anbefales der et beløb på cirka 7.000 kr. om måneden, mens par bør have mellem 11.000 og 12.000 kr. Til familier med børn skal der lægges et ekstra beløb, som afhænger af barnets alder. Disse krav kan dog variere en del fra en lånevirksomhed til en anden.

Dette kan du bruge lån uden sikkerhed til

Et lån uden sikkerhed ikke et lån i sig selv, men kan betegne flere forskellige lånetyper. Oftest vil der dog være tale om et forbrugslån, men det kan også være en anden type lån. Det afhænger af hvilken låneudbyder der er tale om. En af grundende til, at et lån uden sikkerhed oftest vil være et forbrugslån, når det kommer til lånets andre vilkår, er, at det er et lån, der generelt er en smule lettere at blive godkendt til, hvis man da har en positiv kredit.

At det er lettere at blive godkendt til, har dog intet at gøre med, at der ikke stilles nogle krav til ansøgerne, da de gængse lånekrav stadig er gældende her. Det kan dog være lettere i den forstand, at lånebeløbene begrænser sig til en vis størrelse og at der derfor ikke er lige så stort et krav til rådighedsbeløb. Som tidligere nævnt, så har forbrugslån den fordel, at det ikke er målrettet specifikke køb, på samme måde som bil- og boliglån er det. Derfor kan man bruge et forbrugslån på alt lige fra en renovering eller udbygning af udestuen, til at betale for den drømmerejse, man higer efter at komme ud på, men har ikke råd til for nuværende. Der er mere eller mindre ikke det, indenfor lovens og rimelighedens grænser, det kan bruges til.

Hvad gør et lån uden sikkerhed godt?

Udover at udmærke sig ved at kunne bruges på det man nu har lyst til eller brug for, så kendetegnes et godt forbrugslån, ved at have en acceptabel rente og andre vilkår, som er fordelagtige for den der ansøger om og bliver godkendt til lånet. Renten har stor indflydelse på hvor meget lånet kommer til at koste os, når det er tilbagebetalt og derfor har det også indflydelse på hvor godt et lån uden sikkerhed er. Det giver sig selv, at långiverne skal tjene penge på at låne penge ud, men det er muligt at finde et lån med fair vilkår for låntagere.

Et andet område, som er værd at undersøge, da det har indflydelse på hvor godt et lån det er, er når man kigger på ÅOP (årlig rente i procent). Dette er nemlig også med til at afgøre, hvor dyrt lånet ender med at blive for den der optager det. Der er forskellige faktorer, der er vigtige at have styr på, men hvis man skal nøjes med to, så lad det være de ovennævnte. Skal man nævne en ting til, så er det også en god idé at overveje løbetiden på lånet. Jo længere man vælger, jo dyrere bliver det også. Man skal ikke lade sig narre af den lavere rente, men i stedet tænke godt over, i hvor lang tid man vælger at afbetale lånet over.

Sådan finder du det bedste lån uden sikkerhed

Har man styr på ovenstående og føler man sig sikker på, at det er en mulighed man ønsker at benytte sig af og derved skal ud at finde det bedste lån, så er der også andre faktorer som er vigtige at have styr på. Først og fremmest – lever man op til de krav man kan forvente at blive mødt med? Er der nu også luft nok i budgettet, til at kunne inkludere en afbetaling på et lån? Hvis man kan svare ja til det, så er det blot at kaste sig ud i det. Når man vil finde det bedste lån uden sikkerhed, så har man som udgangspunkt to steder at vælge imellem.

Man kan vælge at ansøge om lånet igennem ens bank. Det kan være en fordel, da der oftest allerede eksisterer en relation, der er bygget på gensidig tillid, hvilket kan gøre det lettere for banken, at sige ja, da de har et forudgående kendskab til ens økonomi. Omvendt, så er det også lettere for låntagere at skrive under, hvis de kender deres bank indgående og eventuelt har haft eller har andre lån igennem dem. Så ved man allerede hvad man kan forvente.

Hvis man vil eller er nødsaget til at gå udenom banken, så findes der også andre muligheder. Lånemarkedet er eksploderet over de senere år og hvor det før udelukkende var banken man skulle have fat i, kan man i dag låne igennem forskellige lånefirmaer. De fleste af dem kan man finde på nettet, men man skal vælge med omhu.

Vælg den rette låneudbyder online

Har man ikke andre muligheder end at gå udenom ens bank eller har man ikke den fornødne tillid, der skal være tilstede, så kan man let finde frem til de bedste online låneudbydere. Det kræver nemlig ikke meget andet end at man ved hvordan Google fungerer i praksis. Søg og du skal finde, men sørg for at undersøge de forskellige udbydere, inden du sender en ansøgning afsted. Der kan være stor forskel på vilkårene og det er ikke alle, der er til ansøgerens fordel. I stedet for at vælge den første og bedste man kan finde, skal man tage sig god tid. Start med at undersøge anmeldelser af udbyderen og læs deres vilkår igennem.

Anmeldelser er gode, da de giver et godt indblik i hvordan det er at være kunde hos den pågældende udbyder. Andres anmeldelser fortæller nemlig om hvad de har oplevet og hvor tilfredse de har været. Har en kunde haft en dårlig oplevelse, vil man kunne læse om den og danne et billede af hvad man har med at gøre. Udbyderens vilkår er også vigtige at kende, da der kan være stor forskel fra en udbyder til en anden, og ikke mindst hvis man sammenligner med bankens vilkår. Ved at være opmærksom, kan man bedre sikre sig, at man finder det bedste lån uden sikkerhed.