Hvornår skal du ikke lave en reference?

Hvor kan du udelade referencer?

Der findes to steder, hvor du ikke behøver referencer:

  1. Når du selv er kommet frem til resultaterne eller konklusionerne, enten igennem en undersøgelse eller ved analyse.
  2. Når informationerne er almen viden, dvs. du kan finde dem i et ganske almindeligt husleksikon. F.eks. ”Jorden er rund” eller ” Grundloven er ikke blevet ændret siden 1953”. Hvis det, du skriver er almen viden indenfor dit fag, behøver du heller ikke at angive en kilde.

Referencer er dokumentation

Citer korrektReferencer laver man for at gøre det muligt for læseren at finde frem til den kilde, som du har fået din viden fra. Som udgangspunkt skal du kunne dokumentere alle udsagn og påstande. Det betyder, at hver gang, du henviser til dine egne resultater eller andres teorier, så har du en reference på.

Læseren skal altid have mulighed for at tjekke alle de oplysninger, der står i projektet, også når der er brugt billeder, figurer og tabeller. Reglen gælder uanset om du citerer, refererer eller parafraserer, dvs. omskriver en andens viden (Syddansk Universitet, 2012).

Flere standarder

Der findes forskellige standarder, og ingen af dem er mere rigtige end andre, bare du er konsekvent i din brug – med mindre din uddannelse vil have, at du bruger en helt bestemt standard. Det handler om at kunne tjekke, hvor du har fundet dine oplysninger, og om du har brugt dem korrekt, så derfor skal dine referencer være så korrekte som muligt.

Bagerst i projektet skal der være en litteraturliste, som er en samlet oversigt over alt det materiale, du har benyttet. Referencerne inde i teksten er henvisninger til litteraturlisten, hvor alle oplysninger er angivet.

Læs også: Standarder for referencer