De store databaser med alle emner

De store databaser med alle emnerDer findes rigtig mange store databaser, der indeholder information i artikelform og som e-bøger. Her kan du finde den nyeste viden – og næsten altid noget om dit emne! Der findes rigtig mange databaser, også specialiseret inden for dit emne, men når du har lært at søge i denne base, kan du også søge i alle de andre.

Ved databaserne står der, om du kan bruge dit UNI-login, dit folkebibliotekslogin eller om du kan logge på direkte. Står der (bibliotekslogin) ved et link, så finder du hjemmesiden for dit lokale folkebibliotek, går i ”Netbiblioteket” og klikker på basen der. Står der (UNI-login), så logger du ind via din skoles hjemmeside eller fra SkoDa.

Credo Reference (bibliotekslogin)

Credo Reference er en slags Wikipedia, bare med information du helt sikkert kan tro på! Opslagsværket indeholder ca. 630 reference- og opslagsværker og dækker alle emneområder lige fra vaccination over kinesiske religioner til kryptering. Credo Reference indeholder også over 300.000 billeder, filmklip og henvisninger til Google Books. Er meget velegnet til studerende.

Ebook Central – tidligere Ebrary (bibliotekslogin)

Ebook Central er verdens største online bibliotek for fagbøger. Her kan du finde over 130.000 e-bøger af rigtig god kvalitet indenfor langt de fleste emneområder. Du kan læse dem på skærmen eller oprette en brugerprofil og downloade dem. E-bøgerne er primært engelsksprogede, men der kan findes enkelte danske.

Infomedia (UNI-login)

Infomedia er en database med artikler fra aviser og mange tidsskrifter, alle i fuldtekst. De ældste artikler er fra 1985. I skrivende stund er der over 50 millioner artikler i databasen. Infomedia kan bruges, når du skal finde kildetekster, belyse hvordan et bestemt emne er blevet taget op gennem tiden eller inddrage aktuel viden fra danske aviser og tidsskrifter.

Vejledning

Vejledning til Infomedia

Library Press Display (bibliotekslogin)

Library Press Display giver online adgang til over 4.000 aviser og magasiner fra over 100 lande på forskellige sprog – dog kun få danske. Du kan søge på titler, sprog eller emne, alt efter hvad du skal bruge. Arkivet går 90 dage tilbage.

Library Press Display på smartphones og tablets

Via dit lokale folkebibliotek kan du downloade op til fem titler om dagen til din smartphone eller tablet vha. den gratis tilhørende app: Pressreader.

Vejledning

Nyheder på nettet – læs aviser fra hele verden med PressReader

PressReader.com

MasterFILE Premier (bibliotekslogin)

MasterFILE Premier er en engelsksproget database, som indeholder fuldtekstartikler fra ca. 2.000 tidsskrifter. Derudover kan du også finde boganmeldelser, taler, historiske tekster, rejseguides, biografier, billeder, kort og flag.

MasterFILE på smartphones og tablets

Der findes en app til MasterFILE premier, som kan hentes på alle typer af smartphones og tablets. Du kan gemme dine søgninger, maile artiklerne til dig selv eller andre eller følge artiklens emneord videre til en ny søgning.

Vejledning

EBSCO MasterFILE Premier Tutorial (spol hen til 1:20)

Springerlink (gratis gennem bibliotek.dk)

Springerlink er en stor fuldtekstdatabase med over fem millioner artikler og dertil bøger og opslagsværker. Bemærk at indholdet i databasen fortrinsvis er på engelsk, hvilket betyder, at du skal bruge engelske søgeord.

Rigtig mange uddannelser og studiebiblioteker giver adgang til Springerlink, men selv om du ikke umiddelbart har adgang til artiklerne, er det en database, du altid kan få lov til at søge i – for så at bestille artiklerne hjem gennem bibliotek.dk.

Student Resources in Context (UNI-login/bibliotekslogin)

Student Resources in Context indeholder engelsksprogede litterære, naturvidenskabelige, historiske og bibliografiske databaser. Her finder du viden, du kan bruge, når du skal starte med at sætte dig ind i et emne. Samlingen indeholder kildetekster, avis- og tidsskriftartikler samt lyd- og filmoptagelser.

Gem

Gem

Gem