Social arv

Social arvSkal du skrive et projekt, f.eks. SRP, om social arv og mønsterbrydere, kommer her 5 gode forslag til steder, hvor du kan søge viden, og også forslag til ord du kan prøve at søge på. Prøv at søge med mange forskellige ord og med deres forskellige endelser. Der er brugt forskellige søgeord til alle stederne, men når du kommer til et nyt sted, så starter du med at køre de søgeord igennem, som du allerede har prøvet i de andre baser.

Du kan også trunkere, hvilket vil sige, at du sætter et tegn efter første del af ordet, så du får søgt på alle endelser samtidig, f.eks. finder [mønsterb?] både mønsterbryder, mønsterbrydere og mønsterbryderkorpset. Det er forskelligt fra base til base, hvilket tegn, du kan bruge til at trunkere med, men det er oftest * eller ? eller +.

Hvis du vil gøre det nemt for dig selv, så laver du en oversigt over dine egne søgninger, der ligner denne her. På den måde kan du hele tiden huske, hvad du har søgt på og hvorhenne!

Emne

Et emne inden for social arv kan f.eks. være mønsterbrydere, der indeholder flere delemner:

social arv * mønsterbrydere * social ulighed * social mobilitet * uddannelse * mentorordning * ghettoer * identitet * mælkebøttebørn * integration * osv.

Google

Du kan starte med at google for på den måde at komme ind i emnet og få nogle flere søgeord. Prøv at skrive søgeordene, som de står her, incl. punktummer og anførselstegn.

Søgeord i Google: “social arv” – mønsterbrydere – integration ghettoer kriminalitet – mælkebøttebørn 1970..2015 – integration ghettoer mønsterbrydere – “etnisk danskere” ghettoer kriminalitet – mønsterbrydere kriminalitet – “social arv” ghettoer – site:www.dst.dk kriminalitet ”social arv” – osv.

Folkebiblioteket

På folkebiblioteket kan du låne bøger, artikler og andre materialer om dit emne. Her vil du kunne finde bøger, der beskriver, hvordan man bygger bæredygtigt. F.eks. har Ulla Søgaard skrevet en bog om mønsterbrydere, som hedder: Mønsterbrud – teorier, forskning og eksempler.

Hvis du ikke har været på dit lokale folkebibliotek før, kan du søge på Google med navnet på din by samt bibliotek for at finde hjemmesiden på det. Her har du adgang til at søge i de bøger, tidsskrifter og andre materialer, som står på biblioteket. Husk også at klikke dig videre på emneordene. For at kunne reservere og låne bøgerne, skal du være meldt ind – og det er gratis. Medbring dit sygesikringsbevis og bibliotekets blanket med underskrift fra dine forældre, hvis du er under 18 år.

Søgeord på folkebiblioteket: social arv – identitet – social ulighed – omsorgssvigt – kriminalitet ghetto* – kriminalitet ghetto* uddannelse* – bolig* kriminalitet – mønsterbrydere – mælkebøttebørn – osv.

bibliotek.dk

Skal du bruge bøger, som ikke findes på dit lokale folkebibliotek, kan du bruge bibliotek.dk. Her søger du i alle biblioteker i Danmark på samme tid; bl.a. Det Kongelige Bibliotek, DTU og Syddansk Universitetsbibliotek. Gennem bibliotek.dk kan du finde rigtig mange materialer til dit projekt, og også specialviden, som f.eks. er bøger eller artikler, der går i dybden med meget små dele af meget store emner. Her kan du f.eks. finde artiklen Arrangerede venskaber – mentorordning for unge straffedømte af anden etnisk oprindelse. Husk også at klikke dig videre på emneord.

Søgeord på bibliotek.dk: social arv – mønsterbryd* – integration kriminalitet ghetto* – social arv ghetto* – opvækstvilkår – mønsterbryd* uddannelse – indvandrerpiger uddannelse – unge indvandrere gymnasi* – integration uddannelse – mælkebøttebørn – mentorordninger – osv.

Læs også: Her skal du søge: Emnesøgning

Danmark Statistik

Danmarks Statistik giver dig en viden om samfundsforhold i Danmark. Du kan enten benytte de forskellige emneindgange og færdige publikationer, eller du kan selv lave et udtræk i Statistikbanken. Har du brug for hjælp, kan du sende dit spørgsmål på siden.

Søgeord på Danmarks Statistik: mønsterbrydere – uddannelse – integration – uddannelse integration – belastede boligområder – levevilkår – levevilkår kriminalitet – uddannelse kriminalitet – videregående uddannelse – social mobilitet – osv.

Wikipedia

Wikipedia er et brugerskabt onlineleksikon, hvor alle kan bidrage. På trods af sit indhold, der ikke altid er lige pålideligt, har siden rigtig mange andre gode kvaliteter: Her er det nemt hurtigt at danne sig et overblik over et emne, og ofte er der referencer knyttet til teksterne. Hvis du bladrer ned til afsnittene med referencer og litteraturliste, så findes her en guldgrube af viden – lige til at copy paste ind i en bestilling på bibliotek.dk. Her kan du se, hvordan det skal gøres. Men HUSK: På Wikipedia kan alle skrive alt – og det gør de!

Søgeord på Wikipedia: social arv – mønsterbryder – mælkebøttebarn – ghettoer – særligt udsatte almene boligområder – indvandrer – social mobilitet – chanceulighed – social ulighed – uddannelse – osv.

5 gode sider

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (u.å.) Social arv. Lokaliseret den 1. oktober 2015 på: http://www.ae.dk/emne/social-arv

Danmarks Evalueringsinstitut (2015, 11. februar). Gymnasieeleverne har brug for mere styret vejledning til studieretningsprojektet. Lokaliseret den 1. oktober 2015 på: https://www.eva.dk/presse/pressemeddelelser/2015/gymnasieeleverne-har-brug-for-mere-styret-vejledning-til-srp

Svalgaard, Lisbeth (2013, juli). Social arv og udstødelse. Lokaliseret den 1. oktober 2015 på: http://www.faktalink.dk/titelliste/social-arv-og-udstoedelse/

Sølund, Sune (2012, 23. december). Social arv slår hårdt i Danmark. I: Politiken. Lokaliseret den 1. oktober 2015 på: http://politiken.dk/indland/ECE1851716/social-arv-slaar-haardt-i-danmark/

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2014, december). Anbefalinger fra Mønsterbryderkorpset. Lokaliseret den 1. oktober 2015 på: http://ufm.dk/publikationer/2014/anbefalinger-fra-monsterbryderkorpset

Læs også: Her skal du søge: Samfundsfag

Gem