Sprog

Hvordan formidler du din viden?

Meningen med at skrive et projekt er at overføre informationer til læseren. Det er det, du bliver bedømt på – og derfor skal du skrive godt.

Del afsnittene imellem jerFormidling af den viden, du får i projektperioden, er essensen af dit arbejde. Vejleder og censor, som skal bedømme dig, har kun mulighed for at gøre det på det produkt, de ser. Derfor skal du kunne formidle det, du har lært igennem arbejdet med dit projekt.

Tips til en god tekst

Her får du nogle råd til den sproglige del af dit projekt:

  • Sproget skal være klart og præcist. Brug de korrekte videnskabelige termer i stedet for dagligdags talesprog og slang.
  • Når det er sagt, så skal du ikke bruge højtravende fremmedord bare for at vise, at du kan dem. Du skal hjælpe læseren med at se, at du har besvaret din problemformulering til ug. Det er svært, når man ikke forstår, hvad der står.
  • Du skal ikke være generøs med at skrive ”jeg synes”, ”jeg mener” osv. Det her er et stykke videnskabeligt arbejde, og forskningen er ret ligeglad med din personlige holdning. Her gælder det resultaterne, beviserne, argumentationen – ikke hvad du tænker om det. Hvis du gerne vil fortælle, hvad du mener om det hele, så kan du gøre det i forord, indledning og perspektivering.
  • Vær systematisk og konsekvent. Vælg hvordan du vil skrive kernebegreberne. På Hvad vil du vide? er der f.eks. konsekvent benyttet termen ’hjemmesider’ fremfor ’websider’ eller ’websteder’.
  • Niveauet i projektet skal være sådan, at én af dine medstuderende uden forhåndskendskab til emnet kan forstå den. Det er helt i orden, at du forudsætter, at dine læsere har kendskab til teori, som du har fået igennem fag og kurser udbudt på dit studie.
  • Gode sætninger, som hjælper læseren, består af max. to bisætninger. Punktummet er opfundet, og det er meget nyttigt, når du skal lave en god tekst. En læsevenlig sætning er sjældent længere end 22-25 ord.
  • Inddel teksten i læsevenlige afsnit. Du må gerne lave ekstra linjeskift, hvor det er passende, f.eks. når du går fra at beskrive ét emne til et andet.
  • Se også afsnittet om metatekst og få styr på den berømte ’røde tråd’.

Læs også: Akademisk argumentation

Køb bøger om studieteknik