Den røde tråd

Hvad er den røde tråd?

Du har sikkert hørt udtrykket før, ”den røde tråd”, men hvad betyder det egentlig? I et projekt er den røde tråd den logiske sammenhæng mellem alle kapitler og afsnit i dit projekt. Den starter i problemformuleringen og væver sig ud og ind igennem projektet, og alle påstande, undersøgelser og diskussioner bliver fremlagt ud fra denne.

Alle dele af projektet er således bundet sammen og fører tilbage til problemformuleringen og frem mod konklusionen, og de enkelte argumenter og delkonklusioner former projektets samlede argumentation for svaret på spørgsmålene i problemformuleringen.

Træk tråde gennem projektet

shutterstock_83026135I praksis har du måske ikke den røde tråd klar helt fra starten af, men i redigeringsfasen skal du stille dit projekt op, så de forskellige afsnit kommer i den rigtige rækkefølge og flette dem sammen, så din argumentation optræder logisk og sammenhængende. Hold de enkelte afsnit op mod problemformuleringen: hvilken del af problemformuleringen svarer de på? Og træk så svaret på spørgsmålene ned i konklusionen.

Læs også: Metatekst

Køb bøger om studieteknik