Hvad skal man skrive i et abstract? marts 5, 2018 – Slået op i: Sådan gør du – Tags: , , ,

Hvad skal der stå i et abstract?

Et abstract kaldes på dansk nogle gange også for resumé, og det forklarer meget godt, hvad det er, du skal skrive. Formålet med abstractet er nemlig at give læseren et hurtigt overblik over projektets indhold – ligesom en bagsidetekst på en bog. Men formuleringen af abstractet er en udfordring for mange studerende, for hvordan koger man et helt projekt ned på så få linjer? Her kommer en kort vejledning til at skrive abstract – det er faktisk ikke så svært!

Hvordan skriver du et abstract?

Læs Bachelorprojektet – sådan gør du!

Hvis man skulle sammenfatte hele dit projekt på max. 250 ord, dvs. 15-20 linjer, med både baggrunden for projektet, metoder, undersøgelsens væsentligste resultater og konklusionen – hvad ville der så stå? Det er grundtanken bag abstractet.

Et abstract er ikke en engelsk oversættelse af din indledning, men en kort sammenfatning af hele projektet. Hvis du allerede har kigget i andres projekter, vil du se, at man ofte kun kan se stamoplysninger på projekterne samt abstractet – men når du har læst det, så ved du med det samme, om projektet er relevant eller ej.

Af samme grund sætter man også altid abstractet forrest i projektet, så læseren hurtigt kan orientere sig om indholdet. Et abstract skal derfor kunne stå alene. Et abstract skrives normalt på engelsk, uanset hvilket sprog, du har skrevet dit projekt på, men tjek med dit studie, hvad de kræver.



Vil du se eksempler på abstracts?

Hvis du mangler inspiration til, hvordan du skal skrive et abstract, så er Google din ven! Mange studerende lægger deres projekter ud på nettet, og med de rigtige søgninger, kan du finde gode eksempler på abstracts. Prøv for eksempel at søge på Google sådan her: [abstract projekttype filetype:pdf]. Du kan sætte dine egne ord ind i søgningen her: www.google.dk/search=abstract+filetype%3Apdf+bachelorprojekt&oq=abstract+filetype%3Apdf+bachelorprojekt.

Et lille tip: Mange projekter bliver lagt ud på nettet i filtypen PDF. Med søgeordet ‘filetype:pdf’ kan du afgrænse din søgning til kun at finde PDF-filer.

Læs mere om at skrive et abstract!

I bogen Bachelorprojektet – sådan gør du! kan du læse mere om, hvad du skal skrive i dit abstract. Her får du tips til, hvordan du nemt og hurtigt får indholdet i abstractet på plads. Du får også en tjekliste til abstractet, så du kan se, om du har husket at få det hele med.

Køb bøger om studieteknik

« Sådan får du styr på formalia i dit projekt
Hvad skriver man i et forord? »