Skal du i gang med at skrive bachelorprojekt? januar 16, 2017 – Slået op i: Studieteknik – Tags: , ,

Skal du i gang med at skrive bachelorprojekt i næste semester, så er der masser af hjælp til at komme i gang her! Læs om den gratis bog, der kan hjælpe dig igennem dit bachelorprojekt og få også tips til andre gode steder, der kan hjælpe dig igennem din projektperiode.

Bachelorprojektet – sådan gør du!

Igennem mange år har jeg som bibliotekar hjulpet studerende, der skulle skrive projekt. På biblioteket kommer der mange andre spørgsmål end lige “Hvor står Den gode opgave?”, og jeg har svaret på mange spørgsmål om, hvordan man f.eks. sammensætter en god problemformulering, og hvad der egentlig skal stå i et abstract.

En dag besluttede jeg mig for at skrive alle disse svar ned og samle dem i den bog, der kom til at hedde Bachelorprojektet – sådan gør du! Bogen er en helt generel vejledning til bachelorprojektet, og i den finder du både hjælp til at komme i gang og også tjeklister til de enkelte afsnit.

Rigtig mange biblioteker har allerede købt papirudgaven af bogen, og du kan låne den på bibliotek.dk. Den findes også som e-bog på Saxo.com, men vil du gerne læse den gratis lige nu og her, ligger den også på eReolen, hvor du kan låne den, hvis du er indmeldt på dit lokale folkebibliotek.

Der er masser af hjælp at hente!

Her på siden Hvad vil du vide? er der også masser af hjælp at hente. Du kan bl.a. læse om forskellen på de to begreber validitet og reliabilitet, som mange studerende møder for første gang i bachelorprojektet. Der er også masser af gode tips til alle de andre steder, hvor du kan læse mere om, hvordan du skriver et godt projekt.

Tjek f.eks. listen over Noget, der ligner Den gode opgave eller læs om, hvordan du får gang i din dataindsamling.

Endelig vil der igennem hele din projektskrivningsperiode være masser af indlæg her på Hvad vil du vide?, der kan guide dig igennem dit projekt. Skriv dig op til nyhedsbrevet og få indlæggene direkte i din postkasse. Samtidig får du også gratis guiden Søg smart, der hjælper dig med at finde viden til dit projekt. Tilmeld dig nyhedsbrevet her!

« Sådan vælger du et godt emne til dit bachelorprojekt
Det her skal du bruge din formiddag på inden eksamen »