Sådan laver du et mindmap i Word februar 8, 2018 – Slået op i: Word – Tags: , ,

Mindmaps giver overblik

Mindmaps er en god måde at få styr på det kaos, der kan være i tankerne og få sat en masse ideer i spil. Her kan du få delt problemstillingen ind i emner og få et struktureret overblik over, hvilke dele af emnet, du vil sætte i spil.

I idéfasen, hvor du vælger den vinkel på emnet, som interesserer dig, er et mindmap et skridt på vejen til at få sammensat en god problemformulering. Med et mindmap bliver det også muligt at se, om der er veje, der ender blindt, og om der er delemner, du kan sortere fra.

NB! Denne guide er lavet ud fra Microsoft Office 365. Benytter du en anden version, kan funktionerne hedde noget andet eller være udeladt.

Hvordan laver du et mindmap i Word?

Når du skal fra emne og videre ud i projekt og problemformulering, så er mindmaps et rigtig godt værktøj. Hvis du f.eks. vil skrive projekt om gadebander, men mangler et overblik over, hvad du gerne vil arbejde med indenfor emnet, så kan du udfolde det i et mindmap.

Søger du på internettet, som her, vil du finde mange værktøjer, der kan hjælpe dig med at oprette et mindmap. Det tager dog altid tid at sætte sig ind i nye systemer, og vil du gerne bare hurtigt i gang med funktioner, du allerede kender, kan du bruge det indbyggede mindmap i Word.

Åben Word og klik på “Indsæt” og derefter på “SmartArt”:

Nu kan du vælge layout til dit mindmap, brug gerne “Radialgruppe”, som du finder under “Relation”.


Sæt ord på dit mindmap

Nu kan du begynde at udfylde dit mindmap. I den øverste linje skriver du ordet, der er kernen i dit emne, her: Gadebander. Bagefter sætter du ord på delemnerne, og mangler du pinde, stiller du cursoren på en linje og trykker “Enter”:

Har du underemner til dine delemner, laver du en ny linje og trykker på tabulatortasten (klik her hvis du er i tvivl om, hvor den sidder på tastaturet):

Er kassen for lille til at passe til ordet, kan du enten bruge bindestreger eller gøre kassen større ved at trække i hjørnerne.

Sådan skifter du farve

Vil du gerne have forskellige farver på pindene, kan du skifte farve på dit mindmap, når du klikker på “Skift farver”:

Du kan også højreklikke på den enkelte pind og skifte farven manuelt. Klik på “Formatér figur” og vælg “Udfyldning”.

Her ser du et eksempel på et mindmap:

 

Med alle delemnerne spredt ud, er du klar til at gå videre mod en egentlig problemformulering. Med dette mindmap er det tydeligt, at den ene del af problemformuleringen skal gå på årsagerne til de mange gadebander, mens den anden del skal undersøge, hvad der kan gøres for at løse problemet.

Fra problemformulering til mindmap

Har du allerede fået udleveret en færdig problemformulering, kan et mindmap også hjælpe dig med at folde emnet ud og finde de delemner, du gerne vil arbejde med.Her kan du bruge dit mindmap til at få et overblik over, hvilke spørgsmål, du gerne vil undersøge.



Køb bøger om studieteknik

« Er du kørt død allerede inden forårssemesteret for alvor er gået i gang? Sådan kickstarter du dit nye semester med energi og overskud
Skal du i gang med at skrive bachelorprojekt? Læs 5 gode bøger, der kan hjælpe dig! »