Videnskabsteori

Hvad er videnskabsteori?

Det er ikke nok bare at tro og mene – du skal vide. Men hvad er viden? Hvad vil det sige, at man har produceret ny viden? Og hvornår ved vi, om en teori er rigtig eller forkert? Videnskabsteori er en filosofisk disciplin, der handler om at studere videnskabernes metoder, normer og baggrund. Det vil sige, at videnskabsteorien for eksempel kigger på, hvornår en teori kan siges at være bevist, hvis det overhovedet kan lade sig gøre.

En videnskabelig teori er opbygget sådan, at den i sammenhæng med andre teorier kan udvikle hypoteser, som eksempelvis afprøves ved erfaringen. For at kunne danne teorier, må man først undersøge empirien. Empiri er iagttagelser, data, tekster, udsagn eller teorier, der kan refereres til, og som man kan have en argumenteret mening om. Kort sagt kan man sige, at en teori er en samling af læresætninger og antagelser, som ligger til grund for en videnskab.

Videnskabsteoretiske retninger

Der findes forskellige videnskabsteoretiske retninger:

  • Humanistisk videnskab: Hvordan er Kierkegaards vs. H.C. Andersens forhold til begrebet kærlighed?
  • Naturvidenskab: Er ilt tungere end vand?
  • Samfundsvidenskab: Hvor stor er arbejdsløsheden blandt voksne børn af kontanthjælpsmodtagere?

Hermeneutik og positivisme

VidenskabsteoriEn almindelig opfattelse er at positivisme knytter sig til naturvidenskaben, mens hermeneutik benyttes i humaniora. Positivismen repræsenterer den filosofiske grundholdning, at viden er det, vi kan se, høre, måle og veje, at denne viden kun kan nås gennem en metodisk, videnskabelig observation af virkeligheden.

Hermeneutik er en forståelses- og fortolkningslære og en række fremgangs måder og opfattelser, der forholder sig til at forstå eller fortolke noget. Hermeneutik undersøger fænomener: hvad er den bagvedliggende årsag? Den søger at gøre rede for, hvad der sker, når en person arbejder med at komme til en forståelse af en tekst, en ytring, en historisk overlevering, et andet menneskes adfærd, et samfundsforhold osv. – derfor er hermeneutikken vigtig for især samfundsfag.

Induktion og deduktion

I den naturvidenskabelige retning samler man empiri, som man herefter tester, verificerer og laver hypoteser om, som til sidst danner en teori – eller man deducerer og tester teorier med emperi. Humanistisk forskning har fokus på det menneskelige, hvordan vi lever, føler, tænker og taler, i nutid og i fortid.

Den induktive tilgang anvendes ofte ved de kvalitative metoder, hvor tilgangen kan skabe et større forståelse ved at observere og stille spørgsmål. Indenfor f.eks. samfundsvidenskaben kan man også anvende flere forskellige metoder, og her findes der ikke ét rigtigt synspunkt eller én rigtig teori.

Læs også: Forskellen på kvalitative og kvantitative metoder

Køb bøger om studieteknik