Jeg betalte ikke selv for mine studiebøger – læs her hvordan! oktober 10, 2016 – Slået op i: Legater – Tags: , ,

studieboeger3.000 – 4.000 er ikke unormalt at lægge for studiebøger, hvis du skal købe hele semestrets pensum. Sådan var det også for mig, dengang jeg startede på min uddannelse til bibliotekar. Jeg var vildt glad for mit studie og havde oveni købet været så fantastisk heldig at kunne flytte ind i lejligheden over min bedste veninde fra gymnasiet.

Udover en masse fest og ballade og eftermiddagskaffen ude i den fælles gård, så var der også en anden grund til, at det var skønt at bo sammen med min veninde. Hun havde nemlig allerede været i gang med at læse et år, inden jeg startede, og af hende lærte jeg en masse tricks til det gode studieliv

Søg legater!

Blandt andet var hun en haj til at søge legater, og da hun skulle skrive bachelorprojekt, fik hun således hele sin researchtur til Østasien betalt – kun af legatmidler.  Hun viste mig, hvordan jeg fandt legatbaserne, og lærte mig at printe alle potentielle legater ud på én gang og så søge fast hver måned.

Jeg begyndte selv at søge legater, fortrinsvis det helt generelle til værdigt trængende studerende. Selv om jeg det første år havde valgt, at jeg helt og holdent ville koncentrere mig om studierne og derfor ikke havde studiejob, så kunne jeg med legaterne betale alle mine studiebøger og samtidig helt undgå også at optage SU-lån.



Hvilke legater kan du søge?

Jeg har desværre ikke længere listen over, hvilke legater jeg søgte dengang, men jeg ved, at jeg fandt en del i legatbasen på Studerende Online. Min uddannelse lå i Københavns Kommune som dengang og nu har en del uddannelseslegater til studerende. Endelig søgte jeg også i Legathåndbogen, som de store universitetsbiblioteker ofte har købt online-adgang til. Har de den ikke på dit bibliotek, så kan den lånes på CD-rom eller i papirudgave.

Læs "Legatsøgning for studerende"!

Har du brug for hjælp til at søge legater?

Jeg har efterhånden undervist så mange studerende i at søge legater, at jeg tilsidst skrev en bog om det. Du kan låne den på eReolen eller på biblioteket, og hvis du gerne vil eje den, er den til salg her: Køb bøger. Den koster 45.00 kr. som e-bog og 145.00 kr. for papirbogen.

I Legatsøgning for studerende får du mere hjælp til at finde legater, der passer præcis til din situation. Her kan du også læse eksempler på ansøgninger og få hjælp til at lægge det budget, som du ofte bliver bedt om at sende med.

I Danmark er der over 20.000 fonde og legater, som du potentielt kan søge – så det er bare om at komme i gang!

« Dette er det allervigtigste i dit projekt – du ved det bare ikke!
Hvad er forskningsmetode – og hvorfor kan du ikke bare skrive, hvad du selv synes? »